Af Ritzau - 27/11-16 08:00

Kirkens Korshær samler ind til Danmarks fattigeKirkens Korshær samler ind til Danmarks fattige

Trods rekordmange landsindsamlinger i 2016 er velviljen til at støtte stadig stor, vurderer ekspert.

storybild

Søndag vil Kirkens Korshær samle ind til fattige i Danmark. De indsamlede midler skal gå til varmestuer og herberger, som opsøges af mange, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Morten Dueholm)

Med flere end ti landsdækkende indsamlinger er 2016 et rekordår, og søndag er turen kommet til Kirkens Korshær.

Organisationen står bag den første landsindsamling til fattige i Danmark, og er aktualiseret af kontanthjælpsloftet, som blev indført 1. oktober.

- Gennem vores arbejde oplever vi, at behovet for hjælp er blevet ekstraordinært stort. Flere end tidligere efterspørger mad, tøj, et bad og en seng at sove i, siger korshærschef Helle Christiansen.

Ud over at skaffe penge til hjemløse på væresteder og varmestuer, ensomme og andre udsatte er målet at give stemme til mennesker, som sjældent råber op.

Det er en liberalisering af indsamlingsloven indført i 2014, som har gjort det muligt for Kirkens Korshær og en række andre mindre organisationer at stemme dørklokker.

Men selv om det har været et år med rekordmange indsamlinger, så er velviljen stadig stor, vurderer Stig Fog, der har erfaring med fundraising og ledelse i frivillige organisationer.

- Da den nye lov kom, var der nogle, som mente, at vi ville blive trætte af at donere. Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at det er gået sådan. De organisationer, som har samlet ind i år, ligger på niveau med deres forventninger eller over, siger Stig Fog.

Han peger på, at det er antallet af indsamlere, der er afgørende for en indsamlings succes. For at være sikker på at nå ud til alle kræver det omkring 25.000 indsamlere.

Korshærschefen Helle Christiansen kan ikke oplyse antallet af indsamlere, da der hver dag kommer nye til. Men hun er sikker på, at der er voksende forståelse for, at der er fattige i Danmark.

- Vi har kaldt indsamlingen "Danmark mod fattigdom", fordi vi er overbeviste om, at det her er en sag, som danskerne gerne vil være sammen om, siger hun.

I 2015 viste en undersøgelse, at 67 procent af befolkningen mener, at der findes mennesker, der har så få midler, at de kan karakteriseres som fattige.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress