Af Ritzau - 10/08-16 23:30; Opdateret: 11/08-16 04:31

Alternativets forslag giver milliardhul i statskassenAlternativets forslag giver milliardhul i statskassen

Ifølge en beregning vil Alternativets forslag om en kortere arbejdsuge give et hul på 130 milliarder kroner.

storybild

Alternativets finansordfører, Josephine Fock, er ikke imponeret over beregningen bestilt af Folketingets Finansudvalg. (Billede: Scanpix/Thomas Lekfeldt)

En af Alternativets mærkesager er at få forkortet arbejdsugen til 30 timer.

Men en beregning bestilt af Folketingets Finansudvalg viser ifølge Politiken, at forslaget om at sænke den normale arbejdsuge over de næste ti år i sidste ende vil koste statskassen 130 milliarder kroner om året.

Det sker blandt andet, fordi Alternativet ikke samtidig ønsker at sænke offentlige ydelser som kontanthjælp og folkepension.

Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, advarer om, at Alternativets forslag vil få store konsekvenser for det danske velfærdssamfund.

- Det vil være en dramatisk ændring af hele den danske økonomi. De samlede serviceudgifter ligger på godt 500 milliarder kroner, og det inkluderer alt fra offentlig administration og sygehuse til undervisning, børnepasning, ældrepleje, og hvad ved jeg.

- Så det vil svare til, at 20 procent af den offentlige sektor skulle skæres væk for at få råd til en 30-timers arbejdsuge, siger Bo Sandemann Rasmussen til Politiken.

Kritikken fra økonomiprofessoren preller af på Alternativet, fortæller partiets finansordfører, Josephine Fock.

- Jeg er ikke synderlig imponeret over regnestykket. Når man tidligere har ændret arbejdsugerne, har man set en øget produktion, og det har de slet ikke taget med, siger hun til Ritzau.

Hun understreger, at Alternativet ikke vil pille ved de offentlige ydelser for at dække et eventuelt hul.

- Med det her forslag vil der komme mindre sygdom, mindre fravær og en øget produktivitet. Det virker lidt til, at man slet ikke anerkender det i regnestykket, siger Josephine Fock.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress