20/03-16 22:13; Opdateret: 20/03-16 22:35

Nyrup: Anker havde en særlig forbindelse til folkNyrup: Anker havde en særlig forbindelse til folk

Afdøde Anker Jørgensen var symbolet på den socialdemokratiske identitet, siger Poul Nyrup Rasmussen.

storybild

Poul Nyrup Rasmussen ved Georg Poulsens begravelse i Helsingør Domkirke. (Billede: Polfoto/Flindt Mogens)

Den nu afdøde Anker Jørgensen (S) vil stå i danmarkshistorien og arbejdsbevægelsens historie som en rettesnor for, hvad socialdemokratisme er. Det vurderer den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

- Er man i tvivl, skal man gå ind og se, hvad han har sagt. Det vil være mit råd til nuværende og fremtidige aktive danske socialdemokrater, siger han.

LÆS OGSÅ: Tidligere svensk statsminister mindes Anker Jørgensen

LÆS OGSÅ: Historiker: Anker Jørgensens eftermæle bliver komplekst

Poul Nyrup Rasmussen beskriver sin forgænger i både statsministeriet og posten som leder af Socialdemokraterne, som en politiker, der tog mere end sin del af politiske kampe for arbejdsbevægelsens idéer.

Men hans helt store styrke var hans kontakt og forbindelse til den almindelige lønmodtager.

- Anker var jo ikke verdensmester i økonomisk politik, men det brændemærke han satte på arbejdsbevægelsens historie og til de kommende generationer var: Lad nu vær med drukne i spindoktori eller økonomisk teori. Husk at have en livline til folket.

Både Poul Nyrup Rasmussens og Anker Jørgensens vej til toppolitik gik i gennem fagbevægelsen.

- Anker var både som fagforeningsformand og som statsminister bevidst om, hvilken kamp han stod i spidsen for.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke: - Vi er mange der vil savne Anker

LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard: Anker personificerede partiet

En af de kampe, som Poul Nyrup Rasmussen fremhæver, var kampen mod Fremskridtspartiet og dets leder, Mogens Glistrup.

- Havde der været spindoktorer til stede dengang, havde de sagt: Lige et øjeblik, Jørgensen, vent lige lidt. Det gjorde han ikke. Han tog opgøret, siger Poul Nyrup Rasmussen

- Han kunne ikke acceptere, at Danmark skulle se ned på folk, der havde en anden religiøs opfattelse eller et andet fødested. Det stred mod alt, hvad han stod for.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Anker stod for noget som politikere ikke har i dag

LÆS OGSÅ: Frank Jensen: Anker var ham alle var på fornavn med

Ifølge Poul Nyrup Rasmussen blev Anker Jørgensen ofte anklaget for at være naiv. Det til trods husker Poul Nyrup Rasmussen, hvordan den danske Anker efterlod et varigt indtryk på den tidligere tyske kansler Helmut Schmidt.

- Sidste gang jeg mødte Helmut Schmidt, der ikke kan anklages for at være naiv, var det første, han spurgte om: Hvordan har Anker det?

- Anker havde en besynderlig tilgang til de her magtpolitikere, der gjorde, at de måske følte, at han havde noget, de ikke havde, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress