17/11-15 14:01

USA ville sende 500 kilo kokain til DanmarkUSA ville sende 500 kilo kokain til Danmark

Amerikansk narkobetjent fortæller i Vestre Landsret om sydamerikansk operation, som endte i Danmark.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det amerikanske narkopoliti var parat til at sende et halvt ton kokain fra Sydamerika til Danmark for to år siden.

Det bekræfter en betjent fra narkopolitiet, Drug Enforcement Agency, tirsdag i Vestre Landsret i Aarhus.

Her forklarer den såkaldte special agent om en stor undercover-aktion, som til sidst førte til, at en tysk mand og hans colombianske kammerat blev anholdt nær Cafe Hollywood i Aarhus.

De står anklaget for at ville købe 200 kilo kokain for 43 millioner kroner. Politiet kaldte sagen for "Operation Orion", og den blev indledt af DEA i Colombia.

I Bogota førte en tidligere narkodømt mand, "Maria", efter aftale med DEA forhandlinger med de to nu tiltalte.

- Vi instruerede ham om at sige, at han kunne tilbyde at være leverandør af kokain, forklarer betjenten, Robert Zachariasiewicz.

Da snakken blev specifik, besluttede DEA at sætte en operation i gang.

- Let's get started, lyder betjentens genfortælling ledsaget af et klap i hænderne.

- Først undersøgte vi, om der var mulighed for retsforfølgelse af de to i USA, men det blev klart, at de efterlyste forsyninger og transport til Europa og mere specifikt Danmark, fortsætter han.

- Vi sagde, at han kunne gå op til 500 kilo, fortsætter han.

Det halve ton havde DEA forinden beslaglagt i en anden sag i samarbejde med det colombianske politi.

Det centrale spørgsmål i sagen er, om de danske regler om politiets brug af civile agenter er blevet overtrådt.

Og senioranklager Lasse Svensson spørger betjenten, om DEA forsøgte at få de to nu tiltalte til at købe den kokain, man var i besiddelse af.

- Vi instruerede "Maria" om, at hvis handlen gik igennem, ville vi kunne transportere 500 kilo til Danmark som en kontrolleret leverance, svarer han.

- Vi var parat til at gøre det tilgængeligt for de danske myndigheder, siger betjenten. Han kalder mængden for "a live load" - altså den ægte vare.

Lokkede I de to til en handel, spørger senioranklageren.

- Nej, lyder svaret.

På et tidspunkt oplyste "Maria", at tyskeren pressede på. Derefter blev det aftalt, at "Maria" skulle flyve til Danmark i selskab med to DEA-agenter.

- Vores landekontor i København tog kontakt med PET, fortæller betjenten om forløbet.

Derpå optrådte såvel en dansk undercover-betjent som en britisk undercover-betjent med tilnavnet Tony i skuespillet, som endte med anholdelser i december 2013.

Landsretten skal også afhøre "Maria", men det sker bag lukkede døre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress