Af - 10/02-16 15:34; Opdateret: 11/02-16 15:56

Grimhøj-talsmand om 14 årige brude: Vi skal acceptere deres kulturGrimhøj-talsmand om 14 årige brude: Vi skal acceptere deres kultur

Inden myndighederne adskiller familier på asylcentre med brude ned til 14 år, bør man nøje overveje, om indgrebet ødelægger familielivet, mener talsmanden fra den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus.

storybild

Oussama El-Saadi er formand og talsmand for Grimhøjmoskéen i Brabrand, Aarhus. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Debatten om barnebrude på de danske asylcentre raser, efter metroxpress i dag kunne fortælle, at der flere steder i landet er brude helt ned til 14 år, der lever med deres ægtefæller.

Det er to mænd på 28 og 24 år, der har medbragt deres 14-årige ægtefæller. Den ene brud er gravid og må se sin mand under opsyn, mens den anden ved en fejl har fået lov til at bo sammen med sin mand, da Røde Kors troede, pigen var 17 år.

LÆS OGSÅ: Grimhøj-talsmand efter ballade: De vil smide mig ud - hvor er min ytringsfrihed?



Et flertal i Folketinget vil nu tage muligheden for asyl fra de to mænd, og Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil kalder ægteskabet for 'pædofili og strafbart'.

Men inden man dømmer brudgommene – både politisk og rent moralsk – bør man huske på, at asylansøgerne kommer fra en helt anden kultur, hvor et ægteskab kan være vejen til sikkerhed. Det siger Oussama El-Saadi, talsmand for den aarhusianske Grimhøjmoské.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Hvis man kigger på situationen i flygtningelejrene, så er det mange stedet præget af vold og usikkerhed. Hvis ens datter bliver tidligt gift og får en mand, kan det give familien en mere sikker situation, siger Oussama El-Saadi og henviser til, at pigen i så fald er mere beskyttet.

Han understreger, at det langtfra er normalt, at man i en så ung alder bliver gift.

LÆS OGSÅ: Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre

- Måske var det normalt for 100 år siden, men i den arabiske kultur er det nu meget sjældent, at man bliver gift så tidligt. Men det findes selvfølgelig. Personligt ville jeg aldrig lade min datter blive gift, før hun var fyldt 18 år. Men mange af de her steder er der ingen regler.

Det store kultursammenstød opstår, når familierne kommer til Danmark. Inger Støjberg har netop grebet ind på området og bedt Udlændingestyrelsen om at sørge for, at ingen asylansøgere under 18 år må bo sammen med deres ægtefæller eller samlever.

LÆS OGSÅ: Støjberg vil adskille 27 barnebrude fra ægtefæller

Det gælder også, hvis parret har et barn, og det er problematisk, mener Oussama El-Saadi.

Man skal kigge på sagerne med forskellige vinkler. Det er en ekstraordinær humanitær situation, og jeg synes, man skal passe på de her familier. De er jo gift, og selv om manden er dobbelt så gammel, så har de opbygget en familie. Vi er nødt til at acceptere, at det er en anden kultur, og vi ikke kan ødelægge familielivet.

Metroxpress har også taget kontakt til Det Islamiske Trossamfund, for at høre deres syn på sagen. Fra pressesekretær Bilal Assaad lyder det kortfattet i en e-mail:

LÆS OGSÅ: Mænd med brude på 14 år skal ikke kunne få asyl

- Loven siger, at ægteskab af unge under 18 år ikke må finde sted undtagen ved tilladelse af relevant statslig myndighed, og i Det Islamiske Trossamfund følges dette.

LÆS OGSÅ: Otte barnebrude på asylcentre er gravide eller mødre

LÆS OGSÅ: Barnebrude: Gravid 14-årig har boet med sin mand på dansk asylcenter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress