Af Ritzau - 04/09-16 11:12

To alvorligt kvæstet i trafikulykkeTo alvorligt kvæstet i trafikulykke

En U-vending var skyld i, at en personbil og en varebil søndag kørte sammen på Roskildevej.

Bildstrecke im Grossformat »

To mænd er i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke i Hedehusene tidligt søndag. Arkivfoto.

To mænd er søndag formiddag i kritisk tilstand efter en voldsom ulykke på Roskildevej i Hedehusene.

Ulykken skete ved Baldersbuen, hvor føreren af en personbil ville foretage en U-vending.

- Men han overser en varebil, der kører i samme retning som ham, men i vognbanen til venstre for ham, fortæller vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi.

Personbilen rammer ind i siden på varebilen, hvis fører bliver slynget ud af køretøjet.

- Både føreren af personbilen og føreren af varebilen er i kritisk tilstand bragt til Rigshospitalets traumecenter, siger vagtchefen.

I personbilen var også en kvinde og et barn. Kvinden er kommet alvorligt til skade, mens barnet tilsyneladende er sluppet med knubs.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress