Af - 24/06-16 04:00; Opdateret: 24/06-16 13:02

Danskerne siger klart ja til fortsat EU-medlemskabDanskerne siger klart ja til fortsat EU-medlemskab

Briternes folkeafstemning rokker ikke ved danskernes holdning til dansk EU-medlemskab. Markant flertal af danskerne ønsker at blive i EU, viser ny undersøgelse.

storybild

Mens de allerseneste meningsmålinger viste dødt løb frem mod den britiske folkeafstemning om EU-medlemskab, er danskerne ikke i tvivl: Danmark skal forblive en del af EU-familien. (Billede: scanpix)

Mens briterne her i nat og i de tidlige morgentimer er ved at tælle stemmerne op efter den nervepirrende folkeafstemning om, hvorvidt briterne forlader EU eller ej, er danskerne anderledes stålsatte på at forblive som medlem af EU-familien.

Hele 54 procent af den danske befolkning siger ja til at blive i EU, mens blot 30 procent vil ud af EU. Det viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress.

LÆS OGSÅ: To grunde til at håbe på Brexit og to grunde til at frygte det

14 procent af de danske vælgere er i tvivl, men selv hvis samtlige tvivlere stemte for at forlade EU, ville ja-siden have et komfortabelt flertal. Danskernes klare ja skal imidlertid ikke forveksles med EU-begejstring, siger Derek Beach, professor i statskundskab og forsker i folkeafstemninger ved Aarhus Universitet.

- Der er flere dele af EU, som danskerne ikke er særligt begejstrede for, blandt andet den vandrende arbejdskraft og hele diskussionen om velfærdsturisme. Sammen med svenskerne er vi det land, hvor færrest ønske et Europas forenede stater. Men samtidig er danskerne blandt de europæiske befolkninger, hvor færrest ønsker at forlade EU, siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Brite i Danmark søger dansk statsborgerskab efter brexit

- Danskerne har en pragmatisk tilgang til EU, og er glade for det frie marked og den fri bevægelighed, men vi ønsker ikke mere europæisk integration. Danskerne sagde nej til Maastricht, som lugtede for meget af én EU-stat, nej til euroen og senest nej til at ændre i retsforholdet.

Ekspert i EU-skepsis på Dansk Institut for internationale studier, Ph.d studerende, Christine Nissen, er på linje.

- Siden vi fik EU-forbeholdene i 1992, har vi i Danmark haft et meget mere afklaret forhold til EU. Debatten her handler ikke om, hvorvidt vi er med i EU eller ej, men mere om hvor meget eller lidt EU, vi ønsker, siger hun og tilføjer, at der blandt briterne er en mere ’nationalromantisk’ ide om, at Storbritannien er noget specielt, hvor man ønsker sig tilbage til imperie-tiden.

LÆS OGSÅ: Mette F vil ikke give danskerne en folkeafstemning om EU

61 procent af danskerne håber ifølge YouGov-målingen, at briterne stemmer for at blive i EU-familien. Sandsynligheden for, at det sker er stor, siger Derek Beach. Meningsmålingerne i Storbritannien viser dødt løb, men da tvivlerne ved vigtige folkeafstemninger har en klar tendens til at stemme for at bevare status quo peger det mod, at briterne ender med at stemme for at blive i EU.

Følg med live her:


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress