19/03-15 08:51

DF: V-regering må skærpe udlændingepolitikkenDF: V-regering må skærpe udlændingepolitikken

Hvis blå blok vinder, må Venstres bagland indstille sig på stramninger, siger DF's udlændingeordfører.

storybild

Venstres bagland må vænne sig til, at udlændingepolitikken skal strammes, hvis blå blok vinder det kommende folketingsvalg. Dansk Folkeparti kræver linjen skærpet, hvis partiet skal støtte en Venstre-regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse.

Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, efter at en Politiken-rundspørge har afsløret, at det liberale oppositionsparti er splittet, hvad angår tonen i integrationsdebatten.

- Hvis der sker et regeringsskifte, så kommer der stramninger på udlændingeområdet. Det kommer på asyl og familiesammenføring. Vi vil også gå efter det på permanent ophold, statsborgerskab og udvisningsreglerne, siger Martin Henriksen.

LÆS OGSÅ: DF: Forældelsesregler for patientklager skal forbedres

- Det betyder virkelig meget for os. Dér skal vi have imødekommelser, siger han med indirekte adresse til Løkke og hans bagland.

270 af Venstres 894 lokalpolitikere - knap hver tredje - har svaret Politiken Research. Heraf mener 67 procent, at der fokuseres for meget på problemer i indvandrerdebatten. Og 56 procent finder, at tonen i debatten skader integrationen.

- Det er problematisk, at der ikke er større forståelse for nødvendigheden af at stramme udlændingepolitikken. Der er historisk høje tal på asylområdet, og flere får familiesammenføring. Der er brug for markante stramninger, mener Martin Henriksen.

LÆS OGSÅ: Tre jyder frygtes rejst til Syrien: DF revser Aarhus-model

Dansk Folkeparti vil udvise flere kriminelle udlændinge, fratage flere personer deres danske statsborgerskab og forhindre asylsøgere i at få familiesammenføring i det første år. Samtidig vil partiet give udlændinge lavere starthjælp på niveau med SU.

- Hos alle partier på Christiansborg har vi fornemmelsen af, at opbakningen til en stram udlændingepolitik er mere halvhjertet end helhjertet. Det ser vi ikke kun i Venstre. Det ser vi også hos Socialdemokraterne, siger Martin Henriksen.


LÆS OGSÅ: DF: Kommuner kan ikke klare flere flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress