Af Lars Dinesen - 30/07-15 18:57

Fødevarestyrelsen: Listeriabakterien er fra Hjerting LaksFødevarestyrelsen: Listeriabakterien er fra Hjerting Laks

Den listeriabakterie, der har smittet flere, er ikke set andre steder end hos Hjerting Laks, lyder det.

storybild

Arkivfoto K¿benhavns R¿geri, k¿benhavns fisketorv. Kontakt: Jimmi Lerberg Telefon + 45 21 94 38 39 (Billede: Polfoto/Just Lars)

Der er ingen tvivl om, at den listeriabakterie, der har kostet én livet og smittet yderligere tre, stammer fra virksomheden Hjerting Laks, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

- Vi er så sikre, som vi overhovedet kan blive, siger sektionsleder hos Fødevarestyrelsen Annette Perge.

Direktøren for Hjerting Laks, Christoph Kjærgaard, har protesteret over, at styrelsen har sat hans virksomhed i forbindelse med listeriaudbruddet. Han mener, at det er for tidligt at udpege Hjerting Laks som kilde til smitten.

Men det afviser Annette Perge. Hun tilføjer, at den type af listeriabakterien ikke er set andre steder - heller ikke internationalt.

Årsagen er dog ikke blevet fundet endnu. Og det vides ikke om, det er forbrugerne, der har håndteret produkterne forkert.

LÆS OGSÅ: Virksomhed raser over at blive udpeget som listeria-kilde

Men udbruddet er under kontrol, lyder meldingen, og der bliver ikke kaldt produkter tilbage fra butikkerne.

- Vi har ikke nogen grund til at antage, at der skulle være produkter på markedet med for høje niveauer.

- Vi mener, at de tiltag, der er sat i værk over for virksomheden, vil betyde, at vi får stoppet udbruddet, siger Annette Perge.

Et af tiltagene er, at virksomhedens tilladelse til, at der må være et lille niveau af listeria i produkter, der bliver sendt på markedet, er blevet trukket tilbage. I stedet bliver der "nultolerance".

LÆS OGSÅ: En person død af listeria-smittet laks

Virksomheden Hjerting Laks blev også sidste år sat i forbindelse med et mindre udbrud af listeria med samme bakterietype.

Alle fire smittede personer er ældre og har andre sygdomme. Den første person blev meldt smittet i april, og siden har der været tæt kontrol med virksomheden, fortæller sektionslederen.

LÆS OGSÅ: Koldrøget laks tilbagekaldes efter listeriafund

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress