17/09-15 12:41

Kvinde: Jeg blev slået og tvunget til sex på beskidt toiletKvinde: Jeg blev slået og tvunget til sex på beskidt toilet

En 29-årig mand, der er tiltalt for dette og et andet brutalt overgreb på Vesterbro i København, nægter.

storybild

En 29-årig mand, der er tiltalt for dette og et andet brutalt overgreb på Vesterbro i København, nægter. (Billede: Polfoto)

En spinkel langhåret kvinde forklarer i vidneskranken i Københavns Byret, hvordan en mand en aften i februar slog hende i hovedet, så hun et øjeblik mistede bevidstheden, og bagefter tvang hende til oralsex på et beskidt offentligt toilet på Halmtorvet i København.

Kvinden har anmeldt en 29-årig mand, og han er blevet tiltalt for overgrebet på toilettet og for at have voldtaget en anden kvinde i en baggård i nærheden mindre end en uge efter.

Da sagen mod ham torsdag indledes i byretten nægter han sig skyldig i de to brutale overgreb.

LÆS OGSÅ: Endnu en voldtægt anmeldt i Nordjylland: Voldtaget i kælderskakt

Han erkender dog at have været sammen med de to kvinder omkring de tidspunkter, hvor overgrebene angiveligt fandt sted.

Kvinden forklarer i retten, at manden lokkede hende med ind på toilettet under foregivende af, at han ville have hjælp med noget, mens manden forklarer, at det var kvinden, der tog ham med derhen.

Ifølge hende fik hun et slag, så hun faldt omkuld.

- Jeg tror, det var med knyttet hånd. Han rammer mig under øjet. Jeg mister kort bevidstheden, men jeg mener, han slår mig flere gange, siger kvinden, der et stykke tid inden overgrebet havde fixet noget narkotika.

LÆS OGSÅ: 25-årig mand fængslet for voldtægt i Nordjylland

Hun forklarer, at manden sagde, at han ville have sex, og at han tvang hende til at sutte sit lem af.

Manden erkender, at han skubbede kvinden og slog hende én gang i hovedet med håndfladen.

- Men hun faldt ikke, og der var ikke noget blod, siger manden i retten. Ifølge ham skete der ikke noget seksuelt.

Kvinden anmeldte overgrebet til politiet og gik igen til politiet, da hun nogle dage efter, så manden på gaden og fandt ud af, hvor han holdt til.

LÆS OGSÅ: Hjemmerøver sexkrænkede sit offer: 21-årig fængslet

Ifølge anklager Louise Pedersen opdagede politiet, at manden svarede til signalementet på en mand, som en anden kvinde anmeldte for voldtægt ugen efter i Kødboderne i Kødbyen.

Også dette overgreb er den 29-årige blevet tiltalt for, men også dette nægter han. Han forklarer i retten, at han fulgtes gennem Vesterbro med kvinden, der var meget beruset og faldt flere gange.

Han nægter at have voldtaget kvinden, og han nægter kendskab til behandlingskrævende skader, som hun havde i hovedet og i skeden.

Der ventes dom i sagen fredag.

LÆS OGSÅ: Kæmpe tabu: Otte mænd anmeldte sidste år en voldtægt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress