12/11-15 12:53

Løkke er ked af at det glippede med Thornings topjobLøkke er ked af at det glippede med Thornings topjob

FN-chefen valgte en anden profil end normalt, da han vragede Thorning til posten som flygtningehøjkommissær

storybild

FV15 Thorning-Schmidt overdrager til Lars L¿kke Kl. 13.00 i Statsministeriet. Helle Thorning-Schmidt overdrager til Lars L¿kke Rasmussen. (Billede: Nissen Mads)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ærgrer sig over, at det er glippet med at få sin forgænger, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), udnævnt til FN's flygtningehøjkommissær.

Det siger han torsdag, efter at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, onsdag aften valgte den italienske FN-diplomat, Filippo Grandi, til det prestigefulde topjob.

- Jeg er ked af, at Danmarks kandidat, Helle Thorning-Schmidt, ikke fik den post, selv om hun var tæt på og var med i opløbet, siger Lars Løkke Rasmussen, der i øjeblikket deltager i et topmøde mellem EU og Afrika i Valletta på Malta.

Lars Løkke Rasmussen siger, at Ban Ki-moon med udnævnelsen af en mangeårig FN-diplomat har valgt en anden profil end normalt, eftersom det traditionelt har været højt profilerede politikere, der har været flygtningehøjkommissærer.

- Det bliver vi selvfølgelig nødt til at respektere. Jeg synes selvfølgelig, at det er lidt ærgerligt, siger statsministeren.

Han siger, at Helle Thorning-Schmidt "uomtvisteligt" havde været den rigtige til at skaffe flere penge i kassen til FN's flygtningearbejde.

- Nu har Ban Ki-moon valgt en helt anden profil: En garvet diplomat, en mand, der har arbejdet med fingrene nede i jorden med flygtningespørgsmål, siger Løkke Rasmussen.

Det skyldes formentlig, mener den danske statsminister, at FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) også står med en række logistiske opgaver midt i den værste flygtninge- og migrationskrise siden Anden Verdenskrig.

- Og det er vel det, der fører til hans valg, mener Lars Løkke Rasmussen.

Mindst 14 kandidater havde sendt en ansøgning til UNHCR-jobbet ved deadline i midten af september.

Danmark havde posten som FN's flygtningehøjkommissær fra 1978 til 1985, da tidligere statsminister Poul Hartling (V) havde det internationale topjob.

LÆS OGSÅ: Kritik: Thorning er ikke rustet til FN-topjob

LÆS OGSÅ: Ny bog: Hemmelig S-bande modarbejdede Thorning fra starten

LÆS OGSÅ: Regeringen vil fjerne unges genvej til statsborgerskab

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress