05/01-16 12:24

18 personer nægtet indrejse i Danmark18 personer nægtet indrejse i Danmark

Politiet nægtede 18 indrejse og anholder tre efter de første tolv timer med midlertidig grænsekontrol.

storybild

(Billede: Polfoto)

Efter indførelsen af den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse er 18 personer frem til midnat blevet nægtet indrejse.

I alt skønner politiet, at de har foretaget direkte kontrol af cirka 1100 personer, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Endvidere har politiet anholdt tre personer, der er sigtet for menneskesmugling.

- Der har naturligvis været gener for de rejsende både ved den dansk-tyske grænse som følge af den midlertidige grænsekontrol og den dansk-svenske grænse som følge af transportørernes id-kontrol.

- Indsatserne har dog ikke medført nogen væsentlige trafikale eller infrastrukturelle problemer, siger politiinspektør Richard Østerlund la Cour, chef for Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Soldater kan hjælpe med grænsekontrol i en kort periode

LÆS OGSÅ: Svensk grænsekontrol kunne ikke mærkes på Hovedbanegården

I pressemeddelelsen fremgår det også, at politiet ikke har prioriteret alle 15 grænseovergange lige højt de seneste 12 timer.

Kontrollen har primært været foretaget i de tre hovedfærdselsårer i Sønderjylland ved Padborg, Kruså og Frøslev, samt færgehavnene i Rødby og Gedser.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress