Af - 14/01-16 12:34; Opdateret: 15/01-16 10:28

Har du også set dette opslag på Facebook? Her er dyrlægernes versionHar du også set dette opslag på Facebook? Her er dyrlægernes version

Dette opslag er siden i fredags delt mere end 14.000 gange på facebook. De to involverede dyrlæger har en hel anden version af historien, men de tier, for de kan ikke komme til orde.

Bildstrecke im Grossformat »
Det første, du skal vide, er, at du ikke kan lave om på, at der ER sket en skade. Du kan ikke undgå, at der er sket en skade, men spørgsmålet er, om skaden skal ende med at blive en stor skade, eller om du kan prøve at begrænse den. Her er, hvad du skal gøre for at begrænse skaden mest muligt. Kilde: William Atak, ekspert i shitstorms og administerende direktør i firmaet Atak. - Gå i dialog med den, der spreder dårlig omtale om dig. Også selvom, du faktisk er skyldig. Vi må formode, at ingen bevidst vil begå fejl, siger ekspert i sociale medier, William Atak. Han fortæller dog, at du kan ende med at gøre skaden værre, hvis du ikke tackler dialogen rigtigt eller professionelt. Hvis det er tilfældet, skal du afbryde dialogen på en pæn måde. Involver andre eksperter til din fordel, som bekræfter det, du argumenterer for. Det kan for eksempel være en brancheorganisation. Sådan har du også et bedre kort på hånden til step tre. Få nogle i tale, som har en større magt. For eksempel pressen. - Medierne og pressen er den stærkeste kilde, for medierne vil ikke skrive noget, uden at gå til bunds i det. De har høj troværdighed, siger William Atak. Han fortæller dog, at du skal have gjort dit hjemmearbejde rigtigt, inden du opsøger pressen: - Man kan ikke ringe til en journalist med tyndt indhold. Du skal kunne lave en historie, der fanger mediernes interesse. Deltag i debatten på en professionel måde. Argumenter på en sober måde. - Undgå at skriv din virksomheds navn i debatten, for så kan navnet dukke op i ærgerlige sammenhæng, næste gang, folk Googler din virksomhed. Informer dine kunder om, at der er sket en misforståelse, og at din virksomhed har ramt en shitstorm. - Det er bedre, at du selv nævner det for dine kunder end at risikere, at de på anden vis finder ud af, at virksomheden er indblandet i en shitstorm.

Fem råd til, hvordan du agerer, hvis du kommer ud i en shitstorm - og du er den beskyldte part. Kilde: William Atak, ekspert i shitstorms og administerende direktør i firmaet Atak.

"Del, del, del! Har haft den værste oplevelse med en dyrlæge i Osted! Osted dyreklinik."

Sådan begynder et opslag på facebook fra i fredags, der på få dage er blevet delt 14.000 gange.

I opslaget forklarer en kvinde, hvordan Osted Dyreklinik snød hende og kæresten, da de skulle have deres marsvin kastreret. Blandt andet skriver kvinden, at marsvinet forblev "slatten og slapt og fuldstændig bevidstløst!".

Vi ringer hurtigt til Himmelev Dyreklinik, som siger, vi skal komme straks!
Her finder vi ud af, at mit marsvin kun måler 33 grader, og at sårene ikke et syet eller limet, plus han intet smertestillende havde fået!
Det skriver kvinden i opslaget.

Hun slutter af med at skrive, at Himmelev dyreklinik reddede marsvinets liv, og at folk meget gerne må dele opslaget, så andre ikke vælger Osted Dyreklinik.

LÆS OGSÅ: Ung studerende vækker viral vrede med denne selfie

Det har ikke været muligt for metroxpress at få kontakt til kvinden, men metroxpress har været i kontakt med Osted Dyreklinik og Himmelev Dyreklinik, og her er historien en helt anden.

- Marsvinet var underafkølet i forbindelse med narkosen, men det er meget normalt for små dyr med en større overflade. Jeg gjorde egentlig bare det, at jeg tilførte marsvinet passivt varme, siger fagdyrlæge på Himmellev Dyreklinik, Mogens Perregaard til metroxpress.

Han var dyrlægen, der behandlede marsvinet, efter at det havde været i behandling på Osted Dyreklinik. Han forklarer, at marsvinet ville være "blevet sig selv" igen, hvis det blot var blevet lagt et i varmt rum.

LÆS OGSÅ: Ulækker video går viral: 'Hvordan kan et øre blive så klamt?'

Heller ikke kastrationen, mente Mogens Perregaard, at Osted Dyreklinik havde udført på en unaturlig måde.

- På vores dyreklinik har vi en procedure om, at det er mest korrekt at lukke huden efter kastrationen af et marsvin, fordi dets testikler er store i forhold til dets kropstørrelse. Men på katte gør dyrlæger det typisk ikke. På andre dyreklinikker kan det også være meget normalt ikke at lukke sårene på marsvin, siger Mogens Perregaard.

LÆS OGSÅ: Katolsk præst advarer mod farlig viral leg: Man leger ikke med dæmoner

Dyrlægen på Osted Dyreklinik Tommy Holmgaard Olesen afviser kvindens historie. Han undrer sig over, hvordan kvinden har fået brygget sådan en historie sammen, men han har helt bevidst ikke valgt at tage til genmæle.

- Jeg har med fuldt overlæg undladt at kommentere på facebook, for her er man jo ikke interesseret i sandheden, men bare i sensationen, skriver han til metroxpress.

En beslutning, som han gør klogt i ifølge William Atak, der er ekspert i shitstorms og administerende direktør i firmaet Atak.

- Hvis dyrlægen fra Osted Dyreklinik i en kommentar på opslaget havde skrevet - uden opbakning fra medier eller eksperter - at historien ikke hang sådan sammen, ville jeg skyde på, at ni ud af 10 ville tro, at dyrlægens version var en røverhistorie.

LÆS OGSÅ: Hold til højre: Her er sandheden om billedet

Det er altså svært for den beskyldte part at få et ord indført, når et opslag er blevet delt flittigt på de sociale medier. Det skyldes ifølge William Atak flere ting:

- Folk går ikke i dybden med den rigtige historie. Man sætter sig ikke ind i det, man liker. Først liker og deler familie og venner opslaget. Så ser folk i andet led opslaget, og de liker og deler, fordi de stoler på dem fra ledet forinden. Der skal så lidt til for at en historie, hvad enten den er sand eller usand, spreder sig på de sociale medier, siger William Atak.

Han forklarer, at hvis modparten skal skabe sympati for sin historie, skal vedkommende løbe 100 gange stærkere end den part, der har fået folks sympati.

Læs i galleriet øverst i artiklen, hvordan du med fordel kan agere, hvis du bliver indblandet i en shitstorm, som den beskyldte part.

LÆS OGSÅ: Ingen gad dukke op til mobbeoffers fødselsdag - men så trådte mor til

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress