Af - 26/07-16 09:47; Opdateret: 26/07-16 10:30

Mystik om Emilie: Politiet mørklægger dele af efterforskningenMystik om Emilie: Politiet mørklægger dele af efterforskningen

Sydsjællands Politi vil ikke oplyse til pressen, hvad man har fået ud af at spore 17-årige Emilies telefon. Pigen er forsvundet på 17. døgn.

Bildstrecke im Grossformat »

17-årige Emilie Meng fra Korsør er nu forsvundet på 17. døgn, efter hun tidligt om morgenen søndag 10. juli forsvandt sporløst efter en bytur med to veninder.

Politiet har ikke opgivet håbet om at finde pigen i live, og bruger fortsat store ressourcer på at finde hende, siger efterforskningsleder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Marianne Roed, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Stopper jagten på Emilie: Frivillige giver op

- Det fylder stadigvæk meget, fordi der er tale om en 17-årig pige, som er forsvundet under omstændigheder, vi ikke kender, og som vi ikke ved hvor er, siger Marianne Roed.

Hun oplyser, at politiet fortsat arbejder med tre teorier: Emilie Meng har enten været udsat for en ulykke, er blevet dræbt eller er forsvundet frivilligt.

- Vi fortsætter i dag med at arbejde med henvendelser og tekniske ting, blandt andet videoovervågning, siger Marianne Roed.

LÆS OGSÅ: Emilies familie udlover kæmpe dusør

Hun vil imidlertid ikke oplyse til metroxpress, hvad politiet har fået ud af at spore Emilies telefon.

- Det har jeg ingen kommentarer til, lyder det korte svar.

- Har I fået noget ud af at tilgå hendes Facebook-profil?

- Ingen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Nyt spor i Emilie-sagen: Politiet efterlyser taske

Det vil altså sige, at hvis Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fået nye spor ved hjælp af disse metoder, er det ikke noget, de ønsker at dele med offentligheden.

De vil blot oplyse, at håbet stadig lever.

- Det er en rigtig kedelig sag, men indtil hun er fundet, er der håb, siger efterforskningslederen.

LÆS OGSÅ: Helikopter går i luften for at lede efter Emilie

Ved hjælp af telefoners GPS kan man spore dem, selv om de er slukkede. Derfor kan telefonens placering afsløre, hvor forsvundne personer opholder sig.

Ved at skaffe sig adgang til folks Facebook-konti, kan politiet undersøge, om de har været aktive på sociale medier, siden de forsvandt.

LÆS OGSÅ: Håbet er der endnu: Ny eftersøgning af Emilie

LÆS OGSÅ: Mand hævder at have talt med Emilie i Horsens

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress