Af Ritzau - 23/09-16 15:49; Opdateret: 23/09-16 16:17

Politifolk mistænkes for lampetyveri på PolitigårdenPolitifolk mistænkes for lampetyveri på Politigården

Den Uafhængige Politiklagemyndighed mistænker polititjenestemænd for lampetyveri på politistation.

Bildstrecke im Grossformat »

Den Uafhængige Politiklagemyndighed beder offentligheden om hjælp i en sag om tyveri af dyrebare lamper fra Politigården i København.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed beder offentligheden om hjælp i en sag om tyveri af dyrebare lamper fra Politigården i København.

Det oplyser Niels Raasted, der er efterforskningschef.

- Jeg har ikke så meget sige til sagen. Men vores opgave er jo at efterforske, når der er mistanke om, at polititjenestemænd har gjort noget strafbart, siger han.

LÆS OGSÅ: Bevidstløs mand fra patruljevogn er død

Nogle af de forsvundne lamper er lavet af arkitekt Aage Rafn til Politigården i København, og andre stammer fra den bygning på Polititorvet 14 i København, hvor Rigspolitiet holder til.

Desuden har Den Uafhængige Politiklagemyndighed kendskab til, at nogle af lamperne er blevet handlet eller forsøgt handlet på auktion.

LÆS OGSÅ: Solouheld i Nordjylland endte med livløs mand i politibil

Niels Raasted oplyser, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at det skulle være borgere og ikke polititjenestemænd, der står bag tyveriet.

Lamperne har en stykpris på 25.000 kroner og opefter, oplyser efterforskningschefen.

- Nu kaster vi det her store net ud, fordi vi håber, at vi kan få nogle henvendelser fra offentligheden, siger han.

LÆS OGSÅ: Politiklagemyndighed mangler overblik over aktion i Tårnby

Af hensyn til den videre efterforskning vil Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke kommentere sagen yderligere.

LÆS OGSÅ: Politiklagemyndighed undersøger kvindes død i detention

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress