Af Lars Dinesen - 25/08-15 17:08

Hjemmeværnsfolk får igen tilladelse til våben i hjemmetHjemmeværnsfolk får igen tilladelse til våben i hjemmet

Hjemmeværnsfolk skal igen kunne opbevare våben i egne hjem. En særlig lås med kode skal sikre våbnene.

storybild

Arkivfoto (Billede: Vibeke Toft)

Våbnet, der blev brugt under terrorangrebet i København i februar i år, stammede fra et hjemmerøveri hos en hjemmeværnsmand. Det førte til, at alle frivillige fik inddraget bundstykket til deres gevær, så det ikke længere var funktionsdygtigt.

Men nu har forligskredsen bag forsvarsforliget godkendt en løsning, der betyder, at hjemmeværnsfolk igen kan begynde at opbevare våben i deres eget hjem, skriver dr.dk.

Nu skal en såkaldt kammerlås sikre, at våbnet ikke kan samles uden en kode.

Når de nye låse er indkøbt og installeret, må hjemmeværnsfolkene igen opbevare alle dele til våbnet i eget hjem. Løsningen er efter svensk og norsk forbillede og vil formentligt tage et til to år at få implementeret.

LÆS OGSÅ: EL: Kontrol med våben skal strammes efter terror

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, er tilfreds med forligskredsens tillid til Hjemmeværnet.

- Med disse tiltag vil vi øge sikkerheden markant, men det kommer til at tage noget tid, før løsningen er gennemført fuldt og helt. Vi skal ud og bruge et tocifret millionbeløb, og hele indkøbsprocessen vil tage tid, siger Finn Winkler i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Splitter Christiansborg: Hjemmeværnsvåben skal ikke kunne skyde

Hjemmeværnskommandoen vil straks iværksætte lokale leveringsprocesser, der skal gøre det nemmere for den enkelte frivillige at bruge sit våben på skydebanen eller til uddannelse.

De frivillige hjemmeværnsfolk, der havde i alt 4.328 våben derhjemme, skulle senest 30. marts aflevere bundstykket.

De er siden blevet opbevaret på centrale depoter rundt i landet.

LÆS OGSÅ: I Norge og Sverige er stjålne hjemmeværnsvåben ufarlige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress