Af Ritzau - 26/11-16 14:45; Opdateret: 26/11-16 15:54

Thulesen Dahl: DF står frit i forhold til ny regeringThulesen Dahl: DF står frit i forhold til ny regering

DF-formanden er lørdag blevet orienteret om det regeringsgrundlag, som V, LA og K forhandler om.

storybild

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har lørdag været på Marienborg, hvor han er blevet orienteret om regeringsforhandlingerne. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

Dansk Folkeparti kommer ikke til at "bakke op" om det regeringsgrundlag, Venstre, Liberal Alliance og Konservative forhandler om på Marienborg i disse dage.

DF, der skal agere støtteparti for den forventede kommende trekløverregering, står frit og vil kæmpe for sin egen politik, understreger partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Han har lørdag været til møde på Marienborg, hvor han er blevet orienteret om forhandlingerne.

Han kalder det "god stil", at den formentlig kommende regering har orienteret sit støtteparti. Men han vil ikke kommentere indholdet nærmere.

- Det er deres regeringsgrundlag, de sidder og grifler på.

- Vi står frit i forhold til de kommende forslag. Derfor kan vi kæmpe vores kamp for Dansk Folkepartis synspunkter, siger Thulesen Dahl.

- Det er mit indtryk, at de er meget bevidste om, at det bliver en regering, der skal ud og søge sit flertal, tilføjer han.

De tre formentlig kommende regeringspartnere er tilsyneladende ved at lægge sidste hold på det regeringsgrundlag, der skal udstikke kursen for deres samarbejde.

Først senere når de til spørgsmålet om fordelingen af ministerier. En af de største spekulationer i den forbindelse går på, om den 69-årige finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortsætter.

Thulesen Dahl beretter på vej ud fra forhandlingerne om et fortrinligt samarbejde mellem den magtfulde venstremand og Dansk Folkeparti.

- Claus Hjort Frederiksen ved godt, at jeg sætter meget stor pris på det samarbejde, vi har. Han har gjort det godt, siger Thulesen Dahl.

- Jeg sætter stor pris på at have en på den post, hvor man kan sige tingene ligeud, og ved, at han også siger tingene ligeud.

Til syvende og sidst er det dog statsministerens afgørelse, hvem der skal være finansminister, påpeger Thulesen Dahl.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress