Af - 10/12-15 04:00; Opdateret: 10/12-15 06:14

Miljøstyrelsen advarer: Julegaver fra børn kan være fulde af giftMiljøstyrelsen advarer: Julegaver fra børn kan være fulde af gift

Du skal passe godt på de hjemmelavede julegaver, hvis de er lavet af genbrugsmaterialer, lyder det fra Miljøstyrelsen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Julen nærmer sig, og det betyder højsæson for hjemmelavede gaver i landets børnehaver og fritidsordninger. Men du skal tjekke gaverne grundigt, hvis de ligger under dit juletræ. De kan nemlig indeholde farlige stoffer, hvis de er lavet af genbrugsmaterialer.

Sådan advarer Miljøstyrelsen, der har set nærmere på 77 danske børneinstitutioner brug af genbrugsgaver. 66 af dem bruger således genbrugsmaterialer.

Et af gavematerialer, der bliver anvendt, er gamle ledninger. De bliver brugt til alt fra armbånd og halskæder til små figurer og julepynt, men det kan være en dårlig julegaveide, forklarer Dorte Lerche fra MIljøstyrelsen.

- Der kan være ftalater og blyi i ledningerne. Lavede man den slags smykker og solgte i en smykkebutik, ville de være ulovlige. Børn tager nogle gange deres smykker i munden, og på måde kan de få bly i kroppen, hvilket kan skade deres indlæringsevne, siger hun.

LÆS OGSÅ: Julegaver købt på nettet: Det skal du vide

En anden julegaveide er gamle LP-plader, der efter en tur i ovnen kan blive omdannet til for eksempel en frugtskål.

- Vi fandt også bly i de gamle LP-plader, og der er strenge regler for varer, der er i kontakt med fødevarer. Så det er ikke noget, vi anbefaler, at man laver skåle af, siger Dorte Lerche.

Printplader i gammel elektronik bliver også brugt i danske daginstitutioner til for eksempel robotter, legetøj og smykker. Men her skal man også være opmærksom, forklarer Dorte Lerche.

- Vi har undersøgt printplader fra elektronik. I dem fandt vi en fosfat-baseret flammehæmmer. De kan give allergi og være skadelige for gravide og skade de indre organer, siger hun.

”Genbrugstanken er jo god, men man skal være sikker på, at man bruger noget, som børnene kan tåle. Mange af de her genbrugsprodukter indeholder kemiske stoffer, som ikke er beregnet til børn.”
Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk

Et af de steder, hvor man dagligt arbejder med genbrugsmaterialer, er hos Stenurten på Frederiksberg, der har 60 børn i alderen et til seks år.

Her er det vigtigt, at børn lærer, at alting ikke behøver at være nyt, forklarer leder Lisbeth Lillevang.

- Vi går rigtig meget op i at genbruge. For det meste er det pap og papir men også gamle sko, støvler og hvad vi nu har for hånen. Vi laver skrald om til guld, og det virker på børnene. De kan få en hel familie ud af noget, de har fundet på stranden, siger hun og forklarer, hvordan det øger børnenes fantasi.

LÆS OGSÅ: Unge iværksættere gav julegaver til hjemløse

- Vi har lige lavet en kæmpe bil af en papkasse, som der tidligere har været Ikea-møbler i. Vi satte pinde på siderne og stof over, og så var det først en bil, og senere blev det til en båd.

Lisbeth Lillevang forklarer, at de hele tiden forsøger at være opmærksomme på eventuelle miljøfarer, når de samler genbrugsmaterialer, selv om det af og til kan være svært.

- Hvis der er noget, hvor vi tænker, at det ikke duer, så bruger vi det ikke. Men jeg kan ikke sige med sikkerhed, at vi ikke har noget, der ikke er godt. Vi har for eksempel fået bænke af genbrugstræ. Der står, at det er miljørigtigt træ, så det må vi stole på er rigtigt, siger hun.


LÆS OGSÅ: Louise giver brugte julegaver til jul - det kunne halvdelen af danskerne også finde på

LÆS OGSÅ: Østjyder indsamler 2,8 ton plast

LÆS OGSÅ: H&M giver rabatkuponer i bytte for dit aflagte tøj

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress