DSB-ændringer koster Mogens 2.000 kroner om åretDSB-ændringer koster Mogens 2.000 kroner om året

En sløjfet abonnementsordning, en droppet kompensation og en prisstigning gør pendlerlivet ekstra dyrt for Mogens Lauridsen. DSB lover ham mere fleksibilitet. Tom snak, mener han.

storybild

(Billede: Polfoto/privat)

I midten af januar 2015 måtte Mogens Lauridsen vinke farvel til en service, som han igennem 20 år som pendler i hovedstadsområdet, var rigtig glad for. Indtil den dato havde han modtaget sit periodekort til alle zoner på hjemmeadressen uden at skulle tænke videre over det.

LÆS OGSÅ: Dyrt at løbe tør for strøm: DSB straffer med 750 kroner

Samtidig fik han at vide, at den årlige kompensation på 11,3 procent for tabte rejsedage i forbindelse med ferie- og helligdage også ville blive taget fra ham.

- Alt det nærmer sig en ekstraregning på cirka 2.000 kroner om året, fortæller Mogens Lauridsen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: DSB: - Vi medgiver, at vores regler kan stå mere klart

LÆS OGSÅ: DSB uddeler bøder i strid med egne regler

Ifølge DSB, der sammen med Movia og Metroselskabet udgør Hovedstadssamarbejdet, som står bag beslutningen om at sløjfe abonnementsservice, lade priserne stige samt at droppe kompensationen, skyldes ændringerne, at den tidligere løsning var gammeldags:

- Den løsning, vi havde, var utidssvarende. Vores system, hvor kunderne havde cpr- og kreditkortoplysninger, levede ikke op til datasikkerhedskrav, siger DSB's chef for salg og produktmarketing, Christian Linnelyst, på vegne af Hovedstadssamarbejdet og fortsætter:

- Det ville tage lang tid og koste rigtig mange penge at gøre systemet sikkert. Og de nye muligheder gør, at du kan tilrettelægge dit periodekort fleksibelt minimum én måned ad gangen. Det kompenserer for den bonus, man har fået tidligere.

LÆS OGSÅ: Forbrugerrådet Tænk: - Vi vil holde øje med DSB

Den pointe giver Morten Lauridsen ikke meget for. For ham lugter den nye 'fleksibilitet' af skumle, økonomiske bagtanker:

- Det virker på mig som et gammelt dogme, at man minimum skal købe én måned ad gangen. Det er komplet tåbeligt og ulogisk, da netop dette eliminerer fleksibiliteten og fordyrer produktet. Hvis jeg ikke holder én samlet ferie på over flere uger, bliver jeg straffet for det, fordi de 30 dage ofte gør, at der opstår overlap senere, hvor man har været tvunget til at købe dage, som man ikke har brug for. Som jeg ser det, lugter det langt væk af en økonomisk malkeko mod kunder, der ellers er glade og tro mod offentlig transport, siger Mogens Lauridsen.

DSB og Christian Linnelyst medgiver, at den nye fleksible ordning kun fungerer, hvis man manuelt tilrettelægger sit køb af periodekort rundt om sine ferier, hvor man ellers før var sikret en rabat uanset hvad.

- Det er korrekt. Det kræver, at man selv planlægger, hvornår man skal have sit næste kort gældende til. Men vi regner ikke med at spare noget på det her. Hvis man tilrettelægger sit køb, kan man opnå en større besparelse end de 11,3 procent, som svarer til vores tidligere rabat.

LÆS OGSÅ: Togpendlere: Det her er for dårligt DSB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress