Af - 26/04-15 21:30; Opdateret: 26/04-15 21:43

Røde Kors: Danskere vil rejse til Nepal for at hjælpeRøde Kors: Danskere vil rejse til Nepal for at hjælpe

En lind strøm af danskere har i weekenden kontaktet Røde Kors og tilbudt at rejse til Nepal for at hjælpe til i det jordskælvs-ramte område.

Bildstrecke im Grossformat »

I takt med at omfanget af det voldsomme jordskælv i Nepal bliver afdækket, donerer mange danskere penge til Røde Kors og organisationens nødhjælpsarbejde i det katastroferamte område.

Men danskerne nøjes ikke kun med at gribe til lommerne, lyder det fra Røde Kors.

Flere har også rettet henvendelse med ønske om at rejse til Nepal og bidrage med deres faglige kvalifikationer, fortæller generalsekretær Anders Ladekarl.

LÆS OGSÅ: Danskerne sender hurtigt nødhjælpskroner til Nepal

- Mange byder sig til og vil gerne ud og hjælpe, og det er både læger, socialrådgivere, lærere og folk, der kan et håndværk, siger Anders Ladekarl, som via mail og Facebook har fået en række af henvendelser fra folk, der stiller sig til rådighed.

Anders Ladekarl

- Det viser, hvor berørte folk er, og at de er villige til at bruge deres personlige ressourcer i situationen. De har et behov for at donere mere end bare penge, siger generalsekretæren.

Men Røde Kors kan ikke imødekomme danskernes donationer af nødhjælpsarbejde, fordi der allerede eksisterer et beredskab til den slags katastrofer.

- Vi har allerede et system bestående af 500 personer, som er trænet og uddannet i Røde Kors' procedure, og de har de kvalifikationer, som vi har brug for, og det er på plads længe før sådan en katastrofe, siger Anders Ladekarl.

LÆS OGSÅ: 34-årig dansker: Jeg er i sikkerhed på et bjerg

Røde Kors registrerer dog danskerne med de gode intentioner, så de eventuelt kan hjælpe til ved fremtidige katastrofer, siger generalsekretæren.

- Vi prøver at kanalisere dem, som har kvalifikationerne, ind i vores system, så vi kan bruge dem på et senere tidspunkt, siger han.


LÆS OGSÅ: Galleri: Tragedien tæt på

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress