Af Ritzau - 18/09-16 11:22; Opdateret: 18/09-16 11:57

Morten Østergaard vil samarbejde med dem der vilMorten Østergaard vil samarbejde med dem der vil

De Radikales leder Morten Østergaard svarer igen på angreb fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

storybild

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, kræver økonomisk udvikling, men vil ikke lege bogstavlege om politisk samarbejde. (Billede: Scanpix/Kristoffer Juel)

De Radikale vil ikke lege bogstavlege om, hvem der skal samarbejde i dansk politik. Partiet vil hellere skabe forandring i Danmark, så unge bliver uddannet, og ældre arbejder et år længere for at hjælpe næste generation.

Det er budskabet fra De Radikales leder, Morten Østergaard, der søndag bliver mødt med taktfaste klapsalver på De Radikales landsmøde i Nyborg.

- Det er et politisk valg, man må træffe om, hvilken retning der skal være for Danmark. Vores retning er fremgang og udvikling, ikke stilstand, siger Morten Østergaard.

På Dansk Folkepartis landsmøde i Herning har formanden, Kristian Thulesen Dahl, skoset De Radikale. Samtidig siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til Politiken, at hun kan samarbejde med DF.

- Jeg tænker, at vi i dag i mine øjne har et utrolig godt og tillidsfuldt samarbejde med Dansk Folkeparti, siger Mette Frederiksen til avisen.

- Al den snak om bogstavlege, det rager mig en høstblomst. Vi er klar til at samarbejde med dem, der vil. Bare det driver Danmark fremad, siger Morten Østergaard.

I Politiken angriber Mette Frederiksen også De Radikales økonomiske politik.

Spørgsmål: Er det sværere at samarbejde med Socialdemokraterne efter hendes kritik?

- De fleste kan genkende Det Radikale Venstre i den politik, vi står for. Så er det op til andre, herunder Socialdemokraterne, om de synes, at der skal være en anden økonomisk kurs for Danmark, siger Morten Østergaard.

- Eller om de synes, at det er fint, den måde tingene udvikler sig på. Hvis man synes, at der skal være en anden kurs for Danmark, så er vi klar til at samarbejde.

Han har svært ved at se det tætte samarbejde mellem S og DF om regeringens 2025-plan. De to partier siger primært nej, mener Morten Østergaard.

Spørgsmål: Kan De Radikale gå sammen med blå blok, hvis den kan enes?

- Vi kigger ikke på, hvem vi samarbejder med, men hvad der skal samarbejdes om. Hvis man ønsker stilstand, så er det ikke os, man skal samarbejde med. Vi ønsker fremgang og udvikling, siger Morten Østergaard.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress