Af - 03/03-16 14:44

14-årige Aimees mor fik brystkræft: - Ingen måtte vide, hvordan jeg havde det14-årige Aimees mor fik brystkræft: - Ingen måtte vide, hvordan jeg havde det

14-årige Aimee holdt sine følelser inde, efter at hendes mor fik brystkræft. Nu står hun frem for at sætte fokus på, at børn også påvirkes, når deres mor bliver ramt af sygdommen.

14-årige Aimee Wild fra Tappernøje følte sig alene og begyndte at skære i sig selv, efter at hendes mor fik brystkræft for lidt over to år siden. Nu står hun frem i forbindelse med en kampagne fra Dansk Brystkræft Organisation, der skal gøre opmærksom på, at det også påvirker børnene, når deres mor rammes af sygdommen.

LÆS OGSÅ: Disse fødevarer kan mindske brystkræfts dødelighed

Da Aimee fik at vide, at hendes mor var syg, tænkte hun først, at moderen skulle dø. Hun blev virkelig ked af det, men følte ikke, at hun kunne tale om det med nogen.

- Det påvirkede mig meget. Jeg begyndte at kaste op og skære i mig selv. Men jeg holdt mine problemer for mig selv, for jeg ville ikke have, at nogen skulle vide, hvordan jeg havde det. Jeg var bange for, hvad de skulle tænke om mig, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ny opfindelse kan afsløre tidlig brystkræft

Aimee fortæller, at hun begyndte at gøre skade på sig selv, fordi hun ikke vidste, hvordan hun ellers skulle håndtere den store sorg.

- Det var et råb om hjælp. Jeg følte, at det var den eneste udvej, og at det hele ville være bedre uden mig. Det blev bare for meget.

I dag har både Aimee og moderen fået det bedre. Nu håber hun, at kampagnen kan være med til at hjælpe andre børn og unge, der havner i samme ulykkelige situation, som hun selv gjorde.

- Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer større fokus på børnene. Selvfølgelig var det min mor, der var syg, men det påvirkede også mig. Og jeg er sikker på, at der er rigtigt mange andre børn og unge, der har det, ligesom jeg havde det, siger hun.

LÆS OGSÅ: 26-årige Heidi: Svært for andre at forstå, at jeg fik kræft

LÆS OGSÅ: Hun hyldes for at vise kræftens sande - grimme - ansigt


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress