Af Lars Sejr - 14/05-15 17:13

Studerende: Tvangsmerit skaber absurde studiekombinationerStuderende: Tvangsmerit skaber absurde studiekombinationer

En studerende står til at blive biolog med speciale i teatervidenskab mod sin vilje. Absurd, lyder det.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/arkiv)

Studerende risikerer at få tvangsmerit for fag, der ikke har relevans for deres studie på grund af fremdriftsreformen, som skal få de studerende hurtigere igennem deres studier.

Det er blandt andre sket for Ditte Staffeldt fra Københavns Universitet, som efter at have skiftet studie fra teatervidenskab til biologi blev tvunget til at få merit for sit år på teatervidenskab.

Det betyder, at hun får merit for en tredjedel af bacheloruddannelsen i biologi og bliver biolog med speciale i teatervidenskab mod sin vilje.

Og det er helt hen i vejret, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd, DSF.

- En sag som den her er et klart eksempel på, hvordan fremdriftsreformen direkte fratager os muligheden for at dygtiggøre os, siger Yasmin Davali, formand for DSF, i en pressemeddelelse.

- Det her er ikke det eneste eksempel, jeg har hørt om. Der dukker flere og flere absurde sager op, hvor studerende får tvangsmeriteret irrelevante fag og bliver klemt i deres forsøg på at tage en god uddannelse.

Samtidig tror Yasmin Davali, at problemet kun bliver større, fordi ordningen indtil videre kun har ramt studerende, som begyndte på deres studie sidste sommer.

LÆS OGSÅ: Forsker: - Studerende presses til at bruge ulovlige 'study drugs'

LÆS OGSÅ: Studerende besætter universitetsledelens kontorer på sjette døgn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress