Af Ritzau - 20/09-16 21:58

Region vil skifte familielægen ud med sygehuslægerRegion vil skifte familielægen ud med sygehuslæger

Der er behov for nye redskaber for at lukke store huller i lægedækningen, mener Nordjyllands regionsformand.

storybild

Region Nordjylland mangler 36 praktiserende læger, og yderligere 20 lægepraksisser er til salg. (Billede: Free/Colourbox)

For at komme manglen på praktiserende læger til livs i Region Nordjylland vil regionen fremover erstatte de selvstændige praktiserende læger med sygehuslæger.

Det skriver Jyllands-Posten.

Tanken er at oprette offentlige lægeklinikker placeret på sygehusene. Samtidig vil regionen oprette attraktive kombistillinger som halvt praktiserende læge og halvt sygehuslæge for at lokke nyuddannede læger til yderområder.

Det vil ifølge regionen give patienterne kortere og mere sammenhængende behandlingsforløb, når de kan gå få meter hen ad sygehusgangen fra den praktiserende læge til røntgenlægen eller diabetessygeplejersken.

Det er formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman (S), som står bag forslaget.

Ifølge hende er der brug for helt nye redskaber for at lukke de store huller i lægedækningen.

- I øjeblikket kan vi jo ikke garantere en læge per patient, og vi føler ikke, at de praktiserende læger og deres organisation i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at hjælpe os med en løsning på problemet, siger Ulla Astman.

Region Nordjylland mangler 36 praktiserende læger, og yderligere 20 lægepraksisser er til salg. Men også i byer som Aalborg, Esbjerg og Randers er der nu mangel.

Den nye model, som vil kræve en ændring af sundhedsloven, får opbakning fra Danske Regioner. Den bliver dog mødt med udbredt skepsis af Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er åben over for forslag, der kan løse lægemanglen. Hun vil dog afvente et udspil fra lægedækningsudvalget, siger hun til Jyllands-Posten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress