Af Ritzau - 09/06-16 18:23; Opdateret: 10/06-16 06:16

47-årig kvinde fundet druknet i Buresø i Nordsjælland47-årig kvinde fundet druknet i Buresø i Nordsjælland

Alt tyder på, at det var en drukneulykke, der torsdag kostede en kvinde livet.

storybild

Der var efter alt at dømme en drukneulykke, som torsdag kostede en kvinde livet i Buresø ved Slangerup. Genrefoto (Billede: Free/Colourbox)

Intet tyder på, at en kvinde, der torsdag eftermiddag blev fundet død i Buresø ved Slangerup, har været udsat for en forbrydelse.

I første omgang vidste politiet ikke, hvem kvinden var. I løbet af natten til fredag er hun dog blevet identificeret.

Der er tale om en 47-årig kvinde. Det oplyser Nordsjællands Politi.

- Vi formår at få kontakt til en af kvindens bekendte, siger vagtchef Søren Bjørnestad.

Den nærmeste familie er underrettet i sagen.

Da kvinden blev fundet, var hun iført en stribet bikini. Hun blev beskrevet som cirka 160 centimeter høj, almindelig af bygning og med danske træk.

At politiet nu har identificeret kvinden, ændrer ikke på vurderingen af, at der skulle være sket en forbrydelse. Det bekræfter Søren Bjørnestad.

- Der har været ligsyn på stedet, og alt tyder på, at der er tale om en drukneulykke, sagde vagtchef Martin Bakke torsdag.

Det var forbipasserende, der klokken 16.20 slog alarm.

- De ser liget af kvinden ligge 15-20 meter ude i det sydøstlige hjørne af søen, sagde Martin Bakke.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress