Af Ritzau - 23/08-16 16:17; Opdateret: 23/08-16 17:19

Elever vil selv undervise i digital dannelse på skolerneElever vil selv undervise i digital dannelse på skolerne

Danske Skoleelever og TDC vil give elever bedre manerer på nettet. Samarbejdet får ros af Børns Vilkår.

storybild

Det er sociale medier som Snapchat, som benyttes i særligt høj grad af børn og unge, hvor mobning også foregår. Nu vil Danske Skoleelever og TDC samarbejde om at give elever bedre manerer på nettet. (Billede: Reuters/Eric Thayer)

Der er brug for, at elever selv underviser andre elever i digital dannelse og god opførsel på de sociale medier.

Det mener formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase.

- Vi elever kender os selv bedre, end lærerne gør. Og vi ved, hvordan man underviser elever, så tingene hænger ved, siger han.

Elevorganisationen har netop indgået et flerårigt samarbejde med TDC Group. Her skal de unge selv deltage aktivt i at udforme og udbrede værdier og kompetencer på nettet.

- Der har været meget fokus på, hvordan vi kan få digitale medier ind i skolen og stoppet den digitale mobning. Derfor lancerer vi samarbejdet, forklarer formanden.

I første omgang skal Danske Skoleelever besøge en række klasser på landets skoler for at finde ud af, hvilken undervisning der er brug for.

Allerede nu er det dog sikkert, at indsatsen kommer til at indebære et såkaldt digitalt kørekort, som tager udgangspunkt i gode onlinevaner hos eleverne.

Samarbejdet får ros med af Børns Vilkår.

- Med sociale medier går det så stærkt, at voksne hurtigt kommer ud af trit med børnenes virkelighed, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Men der er samtidig brug for voksne til at tale om grundlæggende værdier.

- Der har projektet ikke løse alle problemerne, men det er rigtigt godt, at det sker.

- Både Børns Vilkår og andre organisationer har ambitioner om at få det her digitale univers til at fungere godt og trygt for alle børn, fordi det kan drive børn ud i en meget dyb fortvivlelse, hvis de kommer i klemme uden at få hjælp, siger Rasmus Kjeldahl.

Direktøren roser TDC for at tage et socialt ansvar. Det er televirksomheden, der har taget initiativet til samarbejdet og kommer med penge til projektet.

- Den digitale dannelse er helt afgørende for, at børn og unge kan begå sig fornuftigt og trives i vores moderne samfund, siger Benjamin Alberti, CSR-chef i TDC, i en skriftlig kommentar.

- Vi håber med dette samarbejde at få gjort op med onlinemobning og i stedet bringe mennesker tættere sammen.

Danske Skoleelever og TDC's Udspil er søsat på baggrund af regeringens nye antimobbeplan "Alle for én mod mobning" og strækker sig over de næste tre år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress