Af - 05/07-16 20:21

8 overraskende facts om p-piller8 overraskende facts om p-piller

Nej, du bliver ikke tykkere - til gengæld ville du måske have haft en helt anden kæreste, hvis du ikke tog p-piller.

storybild

(Billede: Brian Bergmann)

1. P-piller ændrer dit valg af kæreste

Når kvinder ikke tager p-piller øges deres hormonniveau kraftigt under ægløsningen, og det fører til, at de vælger meget seksuelt attraktive mænd. For kvinder der tager p-piller, betyder det seksuelle mindre, og de vælger i højere grad mænd, der er mere trofaste, omsorgsfulde og intelligente. De er tilgengæld mindre seksuelt tiltrækkende og tilfredsstillende.

2. Du kan sagtens undvære din menstruation, når du er på p-pilller

Hvis du tager p-piller har du måske eksperimenteret med at springe din menstruation over på en ferie eller lignende, men du behøver faktisk ikke holde pauser, når du tager p-piller.

LÆS OGSÅ: P-piller nedsætter sexlysten hos tusindvis

"Der er ingen grund til, at kvinder skal have menstruation. Der er kun to menstruationer, du behøver at have i dit liv. Og det er, når du vil have dine to børn", har Charlotte Floridon, praktiserende gynækolog, formand for de praktiserende gynækologer DFKO, speciallæge og ph.d, udtalt til Samvirke.

3. Du tager IKKE på af at bruge p-piller

Et stort studie fra 2014, hvor forskere sammenlignede 49 forskellige studier af p-piller, konkluderede, at p-piller ikke medfører en vægtøgning.


4. Det er også en myte, at du bliver mindre fertil af at tage p-piller - heller ikke selv om du tager dem i lang tid.

Et stort dansk forsøg fra 2013, der har fulgt kvinder, som tog p-piller i mange år, viste, at mange års brug af p-piller ikke går ud over kvinders evne til at blive gravide på et senere tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Moderne prævention får antallet af aborter til at styrtdykke

5. P-piller nedsætter risikoen for kræft i underlivet

Et studie fra sidste år viste, at p-piller nedsætter risikoen for kræft i underlivet. Efter fem års brug sænkes risikoen for kræft i livmoderen med 25 procent og efter 15 års brug halveres risikoen for kræft i æggestokkene. Studiet viste også, at virkningen holder 30 år efter, kvinder stopper med at tage p-piller.

6. P-pille-start øger risikoen for blodpropper

Risikoen for at få en blodprop som følge af p-piller er størst i de tre første måneder, efter du er startet på pillerne. Hvis du stopper og holder pause med pillerne, stiger risikoen, når du starter igen. Du kan godt skifte mellem forskellige mærker af p-piller uden at øge risikoen for at få blodpropper, du skal bare ikke holde pause, når du skifter.

LÆS OGSÅ: P-piller kan give overraskende atletisk hjælp

7. P-pillen fylder 50 år

P-pillen blev frigivet i Danmark i 1966 og kan altså fejre 50 års fødselsdag i år.

8. P-piller kan påvirke sexlysten

De fleste kvinder oplever ikke nogen forandring, når de tager p-piller, men omkring 20 procent får mere lyst til sex, mens omkring 15 procent oplever at få mindre lyst.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress