Af - 11/09-16 19:54

Fik eksperterne til at måbe: Jakob løste årelang politikerstrid i sin ferieFik eksperterne til at måbe: Jakob løste årelang politikerstrid i sin ferie

En lokal borger fandt løsningen på et problem, som politikerne og eksperterne brugte år på at diskutere.

Bildstrecke im Grossformat »

Efter mange, mange års planlægning er Silkeborgmotorvejen mellem Aarhus og Herning i dag blevet åbnet for al trafik.

Motorvejen blev oprindeligt godkendt af Folketinget i 1990, men det har altså taget 26 år at få den bygget færdig. En af grundene hertil er, at Vejdirektoratet, lokalpolitikere og eksperter slet ikke kunne blive enige om, hvilken rute motorvejen skulle tage - indtil en lokal borger løste problemet, mens han var på ferie.

LÆS OGSÅ: 10-årig pige opfinder denne geniale ting til dit soveværelse

Problemet var, at motorvejen skulle gå lige midt igennem Silkeborg, hvilket mange borgere var utilfredse med. Vejdirektoratet havde brugt fem års undersøgelser på at nå frem til to forskellige ruter, som begge var kontroversielle på hver sin måde. Den ene ville gå lige igennem silkeborgenseren Jakob Løchtes baghave, og derfor satte han sig selv for at lave en løsning.

- Det var helt tydeligt, at vi havde at gøre med to meget tydelige komplikationer, hvor den ene linje kørte ind gennem byen og hvor mange borgere ville blive berørt og så en Gudenådal, der ligger i et meget fredet område. Så på hver sin måde er var to næsten 'umulige' løsninger, forklarer Jakob Løchte i et interview med TV 2 Østjylland.

Det var derfor et problem, Jakob Løchte tænkte meget over, og under en ferie i Grækenland gik det pludselig op for ham, at der var en tredje mulighed. En kombination af Vejdirektoratets to forslag. Han satte sig til at tegne nogle streger op og fortsatte, da han kom hjem fra ferie. Her indså han, at hans løsning rent faktisk burde kunne lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: TV: Ingeniør 'opfinder' flyet der kan redde tusindvis af menneskeliv

Så i 2002 fremlagde han sit forslag ved en offentlig høring, men i første omgang blev han totalt skudt ned af lokalpolitikerne i Silkeborg. Det ville de ikke høre tale om. Jakob Løchte følte ikke, han blev taget seriøst, men hans forslag gik ikke uhørt hen.

- Jeg var heldig, at der var forskere og byplanlæggere, der begyndte at skrive artikler om, hvad mit forslag kunne betyde for byen, siger han.

Og fire år senere, i 2006, tog daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagen i egen hånd. Han fik gennemtrumfet Jakob Løchtes forslag ved at pege på det frem for de to andre, og året efter blev det vedtaget ved lov via et samarbejde mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

LÆS OGSÅ: Ungt geni blev hyldet af Obama: Nu kræver han millioner i erstatning

Nu er Silkeborgmotorvejen så endelig blevet taget i brug, og Jakob Løchte er naturligvis pavestolt.

- Når jeg ser tilbage på forløbet, så synes jeg, at det er en stor sejr for demokratiet. Det viser jo, at en lille mand som mig har mulighed for at gøre en forskel, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress