Af Anders Malling Beck - 18/12-15 13:24; Opdateret: 18/12-15 14:06

Pædofili-tiltalt 48-årig havde parykker, sminke og en børnemannequinPædofili-tiltalt 48-årig havde parykker, sminke og en børnemannequin

Den 48-årige tiltalte mand har ikke nogen forklaring på, hvad han skulle bruge remedierne til.

storybild

Arkivbillede af en børne-mannequin. (Billede: Polfoto)

Politiet har beslaglagt sminke, parykker og en børnemannequin hos en 48-årig mand fra Randers, der er tiltalt i en af de største pædofilisager i dansk retshistorie.

Det kom frem under retsmødet fredag i den langstrakte sag.

Den tiltalte forklarede, at han skulle bruge børnemannequinen som model til at lave noget tøj til en mindreårig pige, som han er tiltalt for at have krænket seksuelt.

Sminken var også indkøbt til pigen, mens parykkerne ifølge mandens forklaring var købt "for sjovs skyld".

Den 48-årige er tiltalt for at have krænket fire børn, ligesom han af anklagemyndigheden anses for at være en af hovedmændene bag et stort, verdensomspændende pædofilt netværk.

LÆS OGSÅ: Pædofilitiltalt: Et frækt nøgenbillede var nok

De beslaglagte effekter, der blev fundet i et kælderrum, som den tiltalte havde råderet over, tæller også to kameraer, noget lysudstyr, nogle stofduge samt en mængde undertøj.

Manden forklarede, at han blandt andet havde brugt kameraer og stofduge i forbindelse med billedoptagelser af førnævnte pige.

Politiet har også beslaglagt flere af den tiltaltes computere, men den 48-årige nægter fortsat at samarbejde og give politiet nøglen til de krypterede maskiner. Han hævder dog, at der ikke foreligger ulovligt materiale på dem.

LÆS OGSÅ: Tiltalt i pædofilisag nægter ledende rolle i netværk

Politiets dataspecialister har alligevel opsnappet en stor mængde kommunikation, som den 48-årige står bag, fra blandt andet det nu lukkede pædofile site "The Love Zone".

Den tiltalte rettede ved fredagens retsmøde også skytset den anden vej, da han beskyldte politiet for at have luftet muligheden for at udlevere ham til USA, hvis han ikke viste sig samarbejdsvillig over for dansk politi.

Det forhold ville anklager Morten Rasmussen efterfølgende ikke kommentere over for pressen.

Fredagens retsmøde var årets sidste, og sagen genoptages 8. januar. Tidsplanen er skredet flere gange, og nu er forventningen, at der først falder dom i sagen 4. marts.

LÆS OGSÅ: Vidne i pædofilisag: 48-årig ville købe baby til sex

LÆS OGSÅ: Bombe i sag om børneporno: 700.000 beskeder dukket op

LÆS OGSÅ: Fynsk morfar planlagde overgreb inden barnebarns fødsel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress