Af - 23/06-16 16:23

Så mange unge fortryder deres snap - her er Joannas grundSå mange unge fortryder deres snap - her er Joannas grund

23-årige Joanna har fortrudt flere af de billeder og videoer, som hun har lagt ud på Snapchat. En undersøgelse viser, at det mere er reglen end undtagelsen at fortryde en snap.

Bildstrecke im Grossformat »

Mere end halvdelen af teenagere har fortrudt et snap, de har sendt via Snapchat.

Du kommunikerer primært gennem billeder, de forsvinder efter maks 10 sekunder, og du kan som hovedregel aldrig se dem igen. Det er præmissen ved det populære sociale medie Snapchat.

Men ligesom billederne forsvinder hos modtageren, er der heller ikke nogen fortrydelsesret hos afsenderen. Den er der dog ellers mange, som gerne ville benytte sig af, hvis de kunne.

En ny undersøgelse, som Telia står bag, viser nemlig, at flere end halvdelen af de snapchattende unge i alderen 15-19 år har fortrudt en eller flere snaps.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Stjæler Snapchat?

Spørger man alle de aldersgrupper, der bruger Snapchat, er det flere end hver fjerde, der har prøvet at sende en besked, som de efterfølgende har fortrudt.

En af dem, der har fortrudt, er 23-årige Joanna Egeberg fra Vejle.

Hun er blogger, og for halvandet år siden gjorde hun sin Snapchat åben for alle, så hendes læsere også kunne følge hende på videoer og i billeder. Dengang tænkte hun ikke over, hvad hun sendte ud via Snapchat:

Mine snaps blev hurtigt meget private. Jeg sendte billeder af min familie og mine venner og også snaps fra mine byture. Det vil jeg i dag mene er for privat at sende ud til alle på min Snapchat.

Hun vurderer, at halvdelen af hendes snaps fra dengang ville være for private for hende at dele i dag.

LÆS OGSÅ: Vil denne ændring få dig til at droppe Snapchat?

Men hendes private billeder og videoer har dog ikke haft konsekvenser - i hvert fald ikke hvad hun ved af. Det er mere hensynet til fremtidige jobs og arbejdgivere, der får Joanna Egeberg til at adskille sit privat- og professionelle liv på 'snappen', hvor 1.200 i gennemsnit kigger med.

Joanna Egebergs blog handler om mode og livsstil, hvor hun blandt andet lader folk komme med hende på arbejde som fotograf. Når hun kigger tilbage, mener hun, at hendes Snapchat-opdateringer burde have handlet om det:

- I dag tænker jeg meget mere over, hvad jeg lægger ud i offentligheden, siger Joanna Egeberg.

Her er listen over de mest udbredte årsager til, at man fortryder en sendt Snapchat.


Jeg var fuld, da jeg sendte den


Jeg sendte til den forkerte

LÆS OGSÅ: 15-årig begik selvmord efter nøgenbilleder på snapchat


Modtageren tog et screenshot


Motivet var ikke passende


Jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde sendt

LÆS OGSÅ: TINDER-TIRSDAG: 10 gale - eller geniale - måder at få sex på Tinder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress