Af Ritzau - 15/08-16 16:26

34-årig fængslet for drab på sin egen far34-årig fængslet for drab på sin egen far

Faren blev sparket og trampet adskillige gange i hovedet. Sønnen er varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling.

storybild

En 34-årig mand er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have dræbt sin far under et skænderi. Arkivfoto. (Billede: Free/Domstolsstyrelsen)

I et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg er en 34-årig mand mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for at have dræbt sin far under en skænderi i Ketting på Als søndag aften.

Skænderiet endte med, at den 63-årige far blev sparket og trampet "adskillige gange" i hovedet og på kroppen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ud over den omfattende vold, blev faren stukket med en skarp genstand i låret.

På grund af de voldsomme skader, blev han straks fløjet til Odense Universitetshospital, da politiet dukkede op på gerningsstedet på Als søndag aften.

Den 34-årige søn blev anholdt og i første omgang sigtet for drabsforsøg. Men da faren senere døde af sine svære kvæstelser, blev sigtelsen ændret til drab.

I grundlovsforhøret besluttede dommeren, at den 34-årig skal sidde varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling i stedet for i en arrest.

Sønnen nægter sig skyldig i drab, men kærede ikke fængslingen til Vestre Landsret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress