19/04-15 15:26

Kvinde styrter ned fra altan i SlagelseKvinde styrter ned fra altan i Slagelse

En kvinde har fået komplicerede brud efter styrt fra altan under vinduespudsning. Hendes tilstand er stabil.

En 55-årig kvinde er søndag eftermiddag blevet hårdt kvæstet, da hun faldt ned fra en altan på 2. sal i en ejendom i Slagelse.

Hendes tilstand beskrives som kritisk, men stabil, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden var ved at pudse vinduer i en lejlighed i Frederiksgade, da hun mistede balancen og styrtede ned i baggården.

Hun har ved styrtet pådraget sig komplicerede brud på sit bækken og sine ben.

Kvinden blev fundet i baggården søndag klokken 14, og hun har ifølge politiet ligget i gården et stykke tid, inden hun blev fundet.

Hun er med helikopter fløjet til behandling på Rigshospitalet i København, hvor lægerne melder, at hendes tilstand er kritisk, men stabil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress