Af Ritzau - 20/04-16 00:01; Opdateret: 20/04-16 05:01

LO: Korte praktikaftaler uden løn er uacceptableLO: Korte praktikaftaler uden løn er uacceptable

Antallet af fulde ordinære praktikaftaler er faldet med cirka 7000 siden 2013, viser tal fra 3F.

storybild

LO's formand, Lizette Risgaard, er parat til at gøre korte praktikaftaler mellem virksomheder og elever fra erhvervsskolerne til en del af trepartsforhandlingerne. (Billede: Free/Lo)

Helt korte praktikaftaler mellem virksomheder og elever fra erhvervsskolerne skaber usikkerhed. Det mener LO’s formand, Lizette Risgaard, der nu er parat til at tage problemet op i trepartsforhandlingerne, skriver Information.

- Fulde uddannelsesaftaler er det, der giver de bedste uddannelser. De helt korte delaftaler, hvor der ikke er nogen forpligtigelser til at betale løn, mens eleverne er på skolebænken, finder jeg helt uacceptable, siger hun til Information.

Ud over at virksomhederne ikke er forpligtede til at betale løn i elevernes skoleperioder, må eleverne heller ikke sige nej til delaftalerne.

Aftalerne står i modsætning til de almindelige praktikaftaler, hvor en elev oftest er tilknyttet én virksomhed gennem hele sin uddannelse, og de korte uddannelsesaftaler, hvor virksomhederne betaler løn under noget af skolegangen.

En af dem, der har været på en række af de helt korte aftaler, er Bolette Rose Jørgensen, som læser til møbelsnedker.

- Jeg har været i et firma i én måned, hvor vi kun var der for at rydde op og lave arbejde, man ikke behøvede at være lært op til, siger hun.

I fredags tog regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne hul på anden runde af forhandlingerne, hvor diskussionen om at sikre flere praktikpladser blev åbnet.

Siden januar 2013 er antallet af delaftalerne tredoblet og ligger i dag på over 3500 om året, viser tal fra 3F. DA bekræfter udviklingen.

Antallet af fulde ordinære praktikaftaler er ifølge tal fra 3F faldet med cirka 7000 siden 2013.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress