Af - 23/06-16 04:00

Så mange unge danske mænd sniffer kokainSå mange unge danske mænd sniffer kokain

Tusinder af unge mænd sniffer kokain, viser ny undersøgelse. Frygten for at blive registreret gør, at misbrugere dropper behandlingen.

storybild

Kokainmisbrugere kan få hjælp på Stofrådgivningen på telefon 27 45 80 65 (Billede: Scanpix/Genrefoto)

Kokain er et særdeles udbredt stof blandt unge danskere.

En undersøgelse blandt de 18-29-årige foretaget af YouGov for metroxpress viser, at mere end 20.000 mænd i aldersgruppen i det seneste år har sniffet det hvide pulver.

Undersøgelsen kommer, bare en måned efter en rapport fra EU’s narkoagentur viste, at spildevandet i København flyder med rester fra kokain i en sådan grad, at det ikke overgås af andre byer i Norden.

LÆS OGSÅ: Advokat: Politiet bør få modspil i agentsager

- Det store problem med kokain er, at det er så afhængighedsskabende. I modsætning til stoffer som ecstasy og hash overtager det den sunde fornuft, siger misbrugsekspert Henrik Rindom, som ser udbredelsen i alle samfundslag.

- Jeg har mødt lægen, advokaten, direktøren, håndværksmestre med adskillige svende i arbejde, og jeg har mødt den kendte restauratør fra København – alle sammen med et stort kokainmisbrug.

Sundhedsstyrelsen foretager lignende undersøgelser af unges brug af stoffer. Her bemærker chefkonsulent Kari Grasaasen, at færre tager kokain end for 15 år siden.

LÆS OGSÅ: Tre anholdt for hård narko under Distortion

- Selv om der i vores undersøgelser er tale om en halvering fra otte til fire procent fra 2000 og til i dag, der angiver at have brugt andre illegale stoffer end hash, er det stadig alt for mange, siger Kari Grasaasen og fortsætter:

For det er langtfra ufarligt, at tage stoffer, som kan medføre blandt andet forgiftninger, dødsfald og psykiske komplikationer

Anonymitet skal få flere i behandling

Hos Stofrådgivningen oplever man en stigning i antallet af misbrugere med kokain. Men en frygt for at blive registreret gør, at mange holder sig tilbage.

Derfor er der nu indført anonym behandling, som særligt er målrettet ellers velfungerende personer med job og familie.

LÆS OGSÅ: Spildevand afslører København som Nordens største kokainby

- Jeg har fået et hav af henvendelser fra borgere i gode stillinger, der bestemt ikke vil registreres på kommunen med deres cpr-nummer og stofmisbrug, og derfor dropper de behandlingen. Anonymitet er i den forbindelse en afgørende faktor, siger Henrik Rindom fra Stofrådgivningen.

En af dem er Thomas på 31 år, der har været igennem et 16 ugers behandlingsforløb:

Jeg vil ikke have, at det bliver registeret hos kommunen, fordi det måske kan give nogle problemer senere hen, for eksempel hvis man vælger at få børn eller et eller andet. Man kan risikere at blive stemplet som uegnet, hvis de går tilbage og kigger på, hvad man har stående. Og ordet misbruger vil man bare ikke have på sig.

Tilbuddet findes i øjeblikket i 17 kommuner, og står det til Thomas bør det udbredes, så den ’velfungerende’ misbruger kan droppe kokainen.

- Jeg synes, at det har været rigtig vigtigt ikke at sidde i gruppe med ham fra bænken, når man ikke selv kommer fra bænken. Det, at det er folk der har en hverdag som dig selv, gør, at man ser dem mere som ligesindede.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress