Af - 20/08-15 06:17; Opdateret: 20/08-15 08:28

Voldtægtscenter: Ikke relevant hvad offeret har påVoldtægtscenter: Ikke relevant hvad offeret har på

Lederen af Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb tager afstand, hvis det er korrekt, at en betjent har spurgt til et offers tøj og arbejdsløshed.

- Det er bare ikke i orden at sige sådan til et offer. Der er heller ingen grund til at spørge, hvad et voldtægtsoffer har på, hvad vi ofte hører at politiet gør. Det har kun relevans, hvis der er fysiske spor eller tøjet er revet i stykker under voldtægten, siger Hanne Baden Nielsen.

Reaktionen kommer oven på 27-årige Anette Christensens oplevelse hos politiet. Her blev hun spurgt, hvad tøj hun havde på. Og politibetjenten mente ikke, hun havde en god sag i retten.

- Forestil dig, hvordan det vil se ud i retten. En arbejdsløs pige, som sikkert mangler lidt at lave over for en, som arbejder i sygehusvæsenet og redder liv. Hvem tror du, de vil tro på? lød det, ifølge Anette Christensen.

LÆS OGSÅ: Lises voldtægtsmand blev ikke dømt: - Som om jeg havde lyst til at have sex der på asfalten

Også næstforkvinde Ulla Tornemand tager afstand:

Det er det, vi kalder "victimblaming". Jeg tror ingen betjente har intentioner om at krænke, men resultatet er, når de spørger til tøjet, at det virker kønsdiskriminerende, siger hun.

I dag bliver betjente undervist i at håndtere voldtægtsofre på politiskolen.

- Men hvad eleverne lærer på politiskolen hjælper jo ikke for de betjente, der allerede arbejder derude. Der kan være ganske stor forskel på, hvordan voldtægtssager behandles forskellige steder i landet, siger Hanne Baden Nielsen.

Rigspolitiet er netop gået i gang med en kortlægning af efterforskningen på voldtægtsområdet.

LÆS OGSÅ: Søren Pind vil have flere til at anmelde voldtægt

Hos Nordjyllands Politi har vicepolitinspektør Frank Olsen undersøgt sagen.

- Det er på ingen måde rimeligt. Og hvis det står til troende, må vi bare beklage. Det er ikke noget, der fremgår af sagen, og det er absolut ikke i orden, siger han til metroxpress.


LÆS OGSÅ: Hver sjette offer føler voldtægten er deres egen skyld

LÆS OGSÅ: Kæmpe forskel: Ti gange så mange anmeldte voldtægter i Sverige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress