Læger advarer: Større dødsrisiko for piger med ADHDLæger advarer: Større dødsrisiko for piger med ADHD

Piger og unge kvinder med ADHD har 3,5 til fem gange så stor risiko for at dø tidligt, og langt den hyppigste dødsårsag er ulykker. Pigerne svigtes, lyder det fra flere læger

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Det viser et studie udført af blandt andre børne- og ungdomspsykiater, Søren Dahlsgaard, Aarhus Universitets Center for Registerforskning.

- Vi svigter pigerne, for undersøgelsen viser også, at patienter, der først diagnosticeres, efter de er fyldt 18 år, har fem gange højere risiko for at dø en unaturlig død. Samtidig både opdages og behandles netop pigernes ADHD meget senere end drengenes, forklarer Søren Dalsgaard.

LÆS OGSÅ: Mødre på nikotin-præparater føder oftere ADHD-børn

Overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, Tine Houmann, er enig i, at pigerne opdages for sent:

- Der er en mindre bevågenhed omkring piger med ADHD, fordi deres symptomer ikke er lige så tydelige som drengenes. De er mere indadvendte, hvor drengene er larmende og har mange adfærdssymptomer.

Ifølge undersøgelsen har drenge og unge mænd op til 32 år dobbelt så stor dødelighed som personer uden diagnosen. Om pigernes endnu højere dødsrisiko, forklarer Søren Dahlsgaard:

- Pigerne bliver kun diagnosticeret halvt så ofte som drengene. Og når de har en diagnose, er det alligevel kun halvdelen af dem, som modtager hjælp, så det er altså kun hver fjerde pige, der får den nødvendige hjælp.

Læs her om Caroline, der lider af ADHD og mener, det er et held hun er i live i dag.

LÆS OGSÅ: Mere end 10.000 småbørn får ADHD-medicin

Også overlæge og børne- og ungepsykiater, Thorsten Schumann, påpeger, at flere piger har brug for hjælp, så de ikke dør før tid:

- Vi ved, at personer med en ubehandlet ADHD er hurtige til at komme ud i misbrug og kriminalitet, og at de hurtigere bliver selvskadende eller selvmordstruede.

LÆS OGSÅ: Hovedpinepiller øger risikoen for at få børn med ADHD

LÆS OGSÅ: ADHD-medicin kan ødelægge drenges penis resten af livet

LÆS OGSÅ: Choktal: Så rystende mange får ADHD-medicin

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress