Af - 18/11-13 06:00

Tv-kok serverede mishandlede dyrTv-kok serverede mishandlede dyr

Kokken Thomas Rode har serveret lever fra ænder, der har været udsat for frygtelige lidelser. Dyreværnsorganisationer har sjældent set noget så brutalt. Noget svineri, siger Rodes chef.

storybild

(Billede: Jakob Jørgensen)

Stjernekokken Thomas Rode, kendt fra fra tv-programmer som 4-Stjerners Middag, skriver, at han »går højt op i, at dyrene, som har måtte lade livet for at ende på tallerken, har haft et så godt liv som muligt.«

Alligevel serverer han som køkkenchef på Michelin-restauranten Kong Hans andelever - foie gras – fra den franske producent Ernest Soulard, som udsætter ænderne for ufattelige grusomheder.

Den engelske dyreorganisation Viva har netop dokumentet, at ænderne mases ind i bure så små, at dyrene ikke kan stå oprejst.

Flere gange dagligt får de gennem en slange stoppet så voldsomme mængder foder ned i halsen at nogle brækker sig, mens andre dør af smerte og udmattelse.

Forholdene hos Thomas Rodes leverandør er så rædselsfulde, at franske og britiske dyreværnsorganisationer siger, at de i 20 år ikke har set noget så brutalt.

- Hovedingrediensen i Thomas Rodes foie gras er ondskab og ufattelige lidelser, siger Justin Kerswell, kampagnechef i den britiske dyreværnsorganisation Viva! ud Rode.

Den britiske tv-stjerne-kok Gordon Ramsey stoppede i sidste uge efter hårdt pres med at købe fois gras fra Ernest Soulard.

Det samme gør Thomas Rode nu. Han lader sin chef, Steen Aalund Olsen udtale sig. Han er direktør i gourmet-koncernen Løgismose, der ejer Kong Hans og importerer leverne.

»Det er fandeme noget svineri. Vi vil hverken direkte eller indirekte støtte sådanne virksomheder. Samarbejdet stopper nu. Slut,« siger han, da metroxpress viser ham, hvordan hans fois gras er produceret.

»Vi kan ikke besøge samtlige steder, hvor de 10.000 produkter i vort sortiment, er produceret,« forklarer Løgismose-direktøren, som også sælger foie grasen i sin butik og på fynske Falsted Kro.


Justin Kerswell finder det utilstrækkeligt, at Rode og Løgismose nu boykotter denne leverandør.

- Hvis han tager dyrevelfærd alvorligt, må alt foie gras væk fra menuen, siger han.

Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+