Af - 11/06-15 13:26; Opdateret: 11/06-15 13:56

Yahya Hassan dropper FolkemødetYahya Hassan dropper Folkemødet

Retssikkerheds-Initiativet skulle have holdt debatter på årets Folkemøde i Allinge, men organisationen sendte i forgårs afbud - det samme gjorde Yahya Hassan, skriver DR BORNHOLM.

storybild

(Billede: Polfoto/FRANDSEN FINN)

- Det er helt uacceptabelt, at Gyldent Daggry deltager, siger formand for Retssikkerheds-Initiativet advokat Christian Harlang til DR P4 Bornholm som forklaring på udeblivelsen.

LÆS OGSÅ: Se klippet: Her nægter Yahya Hassan at forlade tv-studie

Han mener, at godkendelsen af Gyldent Daggry og Danskernes Parti er ugyldig.

- Folkemødet er en del af Bornholms Regionskommune og skal følge de regler, der gælder for det offentliges virksomhed, siger Christian Harlang.

- Efter disse regler må det offentlige ikke tillade, at man udbreder kriminelle, racistiske taler. Det er simpelthen en pligt, det offentlige har at modvirke, at den slags ting finder sted, påpeger advokaten overfor DR P4 Bornholm.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan anholdt efter bytur

Poeten og folketingskandidaten Yahya Hassan skulle have deltaget i en debat hos Retssikkerheds-Initiativet.

LÆS OGSÅ: Kendte har gode odds i dansk politik

Men også han nægter at komme til Folkemødet på Bornholm, når Gyldent Daggry deltager.

- Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan Gyldent Daggry understøtter den demokratiske dialog, konstaterer Yahya Hassan.

- Hvordan skal vi som borgere ikke finde det anstødeligt, at en organisation, som et utal af gange har prædiket had mod jøder, muslimer, homoseksuelle, handicappede og andre befolkningsgrupper, skal være en del af et Folkemøde, som står for det modsatte - i hvert fald i følge dets vedtægter, understreger Yahya Hassan overfor DR P4 Bornholm.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress