Af - 01/06-15 07:30

Dømte kriminelle får straffen forældetDømte kriminelle får straffen forældet

Mindst 106 kriminelle blev efterlyst internationalt, fordi de aldrig mødte op til afsoning eller dom. Efter fem år er mange domme forældede.

storybild

Dømte kriminelle kan lade være med at møde i fængsel og få straffen forældet, hvis de bare bor i lande, som Danmark ikke har udleveringsaftale med. Herefter kan de rejse hjem som frie. (Billede: Polfoto)

Dømte kriminelle kan i dag gemme sig i udlandet og rejse tilbage til Danmark som frie efter fem til tyve år uden at afsone en dag i fængsel. Der er deres straf nemlig forældet, afhængigt af straffen.

Det vil Venstre, DF og SF nu gribe ind overfor.

- Det er jo dybt krænkende for retsbevidsheden, ja faktisk en skandale, at politiet ikke har styr på det her, siger DF’s retsordfører, Peter Skaarup.

Sidste år mødte 34 procent af alle dømte kriminelle ikke op, den dag deres fængselstraf skulle begynde. Herefter blev de efterlyst via politiet.

LÆS OGSÅ: Terrorists gerningsvåben var stjålet fra Hjemmeværnet

Men hverken politi eller kriminalforsorgen fører statistik over, hvor mange dømte der aldrig får afsonet deres straf, som justitsminister Mette Frederiksen i marts oplyste til Retsudvalget.

Hun kunne dog oplyse, at man aktuelt har udstedt 188 efterlysninger af personer via Interpol og et europæisk register med henblik på afsoning og straf.

Ifølge professor i strafferet Lars Bo Langsted kan man godt vende tilbage som fri, når dommen er forældet.

- Du skal blot bo i et land, som Danmark ikke har udleveringsaftale med, eller være dømt for noget, der ikke er ulovligt i det land, siger han.

LÆS OGSÅ: V og DF: Indsatte østeuropæere skal forskelsbehandles

Det svenske retsvæsen har netop erkendt, at de grundet forældelse på seks år har sløjfet straffen til 560 personer, der er flygtet fra afsoning.

- Det holder overhovedet ikke. Folk skal selvfølgelig afsone deres straf, siger Socialistisk Folkepartis Karina Lorentzen.

Mens Venstres Karsten Nonbo kalder det en ‘brist i systemet, der er tæt på en skandale’, at hverken politi eller fængsler har tal for, hvor mange dømte der aldrig møder op i fængslet.

- Det skal en ny minister tage sig af som det første, siger han.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Fængslerne mangler fanger

LÆS OGSÅ: Kriminalforsorgen indrømmer alvorlige problemer med patientjournaler

LÆS OGSÅ: Fængselsforbund vil have øget fokus på radikalisering

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress