Af Lars Dinesen - 10/06-15 07:05

Otte dag før valget: Dødt løb mellem de to blokkeOtte dag før valget: Dødt løb mellem de to blokke

Pendulet er svunget tilbage til midten i den seneste Voxmeter-måling, hvor rød og blå blok ligger næsten lige.

storybild

Efter at rød blok i begyndelsen af valgkampen stille og roligt trak vælgerne over på sin side, er der måske tegn på, at medvinden er slut for Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes støtter.

Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, viser nemlig næsten dødt løb mellem de to blokke.

Rød blok har i forhold til tirsdagens måling mistet 0,9 procentpoints opbakning og ligger nu til at få præcis 50,0 procent af stemmerne. Blå blok vil ifølge meningsmålingen få 49,9 procent af stemmerne.

Kigger man på antallet af mandater, består regeringens flertal dog fortsat med samlet 89 mandater mod de 86 mandater, som Lars Løkke Rasmussens støtter kan mønstre foruden de nordatlantiske mandater.

LÆS OGSÅ: Måling: Alternativet er større end nogensinde

I forhold til tirsdagens måling er Socialdemokraterne gået frem med 0,4 procentpoint til 26,4 procent, men det kan ikke opveje tabene hos SF og Enhedslisten, der begge går 0,5 procentpoint tilbage til henholdsvis 5,4 og 7,7 procent.

I blå blok er der tilbagegang på 0,4 procent til Venstre, som står til at få 21,5 procent af stemmerne.

Her oplever flere af støttepartierne til gengæld fremgang. Dansk Folkeparti går 0,6 procentpoint frem til 16,8 procent, og Liberal Alliance går 0,4 procentpoint frem til 6,9 procent.

LÆS OGSÅ: Måling: Rød blok lægger afstand til blå

Endelig står Kristendemokraterne med sin hidtil stærkeste måling i valgkampen indtil videre til at få 1,4 procent af stemmerne.

Partiet har dog fortsat et stykke vej op til spærregrænsen på 2,0 procent, som man ikke har været over siden valget i 2001.

Som altid er der en vis statistisk usikkerhed behæftet ved meningsmålingen. Voxmeter har opgjort den til mellem 0,2 og 2,7 procentpoint, alt efter partiernes størrelse.

LÆS OGSÅ: Rød blok har bidt sig fast: Uffe Elbæk kan blive Thorings redning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress