Rotter i toilettet efterlader giftig tis på brættetRotter i toilettet efterlader giftig tis på brættet

Cirka 25 procent af de rotter, som forvilder sig op i toilettet, hopper via toiletbrættet ned på gulvet og efterlader sig giftige spor. Vigtigt at rengøre, siger overlæge.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Af de mange rotter, som hvert år forvilder sig op i danskernes toiletter, tager cirka hver fjerde samtidig springet fra kummen op på toiletbrættet og så videre ned på badeværelsesgulvet for at løbe sig en lille tur.

- Som udgangspunkt er det ikke rottens adfærd at gå op i toiletterne. Den er født og opvokset i kloakken, og det er her, den føler sig tryg. Alligevel ser vi, at cirka hver fjerde rotte, af de 60-70 anmeldelser om rotter i toilettet vi modtager hvert år, tager en tur rundt på toiletgulvet, siger miljøinspektør i Københavns Kommune, Kim Maimann.

- Kun en lille håndfuld kan ikke finde tilbage i toilettet igen og løber stadig rundt på toiletgulvet, når vi ankommer.

LÆS OGSÅ: Danmark slås med rekordmange rotter

Ifølge Kim Maimann 'strinter og skider' rotter hele tiden, hvorfor tegn på rottebesøg på toilettet eller gulvet skal tages alvorligt. Noget overlæge ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak er enig i.

- Rottens tis bærer den sundhedsskadelige bakteriesygdom Leptospirose (også kaldet Weils sygdom, red.), og derfor er det vigtigt at gøre rent og sørge for, at der ikke er rester af urin og ekskrementer på bræt og gulv, siger han og fortsætter.

- Man behøver dog ikke være urolig for, at urinen er sundhedsskadelig, hvis man kun bliver udsat for det, imens man er på toilettet. Såfremt man ikke bruger halve timer derude, understreger Kåre Mølbak.

LÆS OGSÅ: Danske rovdyr er fyldt med dødelig rottegift

LÆS OGSÅ: Katte og hunde inficeres med dødelig rottegift

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress