Af - 23/05-16 08:14

Flere skoler sætter computerspil på skemaetFlere skoler sætter computerspil på skemaet

Interessen for e-sport er stærkt stigende i skoler og idrætsklubber.

storybild

Esport Danmark arbejder på at blive optaget i Danmarks Idrætsforbund. (Billede: Vasily Fedosenko)

Interessen for computerspil og e-sport er stærkt stigende på de danske skoler og i idrætsklubberne.

Flere efterskoler og ungdomsskoler opretter særlige e-sportslinjer, og idrætsforeninger laver nye hold for de computerinteresserede børn og unge. Det skriver DR Syd.

E-sporten er nemlig i en stærk udvikling, og i øjeblikket eksploderer det hele, siger næstformand i paraplyorganisationen eSport Danmark Niels Thornberg.


Vi får dagligt mange henvendelser fra skoler og idrætsklubber, som gerne vil have e-sport på programmet.
Det forklarer han til DR Syd.

LÆS OGSÅ: Flere skoler siger stop: Få de mobiltelefoner pakket væk

Niels Thornberg fortæller, at e-sportens kraftige vækst lige nu blandt andet skyldes massive investeringer fra større firmaer.

- Og så er der i lokalmiljøet en efterspørgsel fra de unge. Så hvorfor ikke få dem ind i klubberne og på skolerne, siger han til DR Syd.

LÆS OGSÅ: Nu er det slut med mobiler i skoletiden

Blandt de nye skoler, som sætter computerspil på skemaet, er Designhøjskolen Højer. Her tilbyder man fra august en ny linje med e-sport. Filosofien er, at e-sporten giver eleverne sociale kompetencer og lærer dem at arbejde sammen.

- De får virkelig lov til at arbejde med sig selv i forhold til andre. Når de senere skal ud at have et job, så arbejder man jo ofte i et team, siger Kirsten Boyschau.

LÆS OGSÅ: 37 millioner børn kan ikke gå i skole på grund af angreb

Esport Danmark arbejder på at blive optaget i Danmarks Idrætsforbund, men lige nu har det ifølge Niels Thornberg lange udsigter.

- De ser nok sporten som lidt for stillesiddende, siger han til DR Syd.

Til gengæld er IOC mere åbne. Niels Thornberg håber at få e-sport på OL-programmet i 2020.

LÆS OGSÅ: Rektorer får etisk kodeks til at tackle sexmobning

LÆS OGSÅ: Skolebestyrelser skal tage større ansvar for inklusion

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress