Af - 18/07-16 13:36; Opdateret: 18/07-16 13:52

Stort sumpområde er lige nu i fokus i Emilie-eftersøgningenStort sumpområde er lige nu i fokus i Emilie-eftersøgningen

Hele weekenden har hundredvis af frivillige ledt efter 17-årige Emilie Meng. Et ufremkommeligt område med sø, sump og træer har lige nu fanget deres opmærksomhed. Politiet er informeret.

Bildstrecke im Grossformat »

Efter hundredvis af frivillige i går og i forgårs indtog Korsør og omegn for at lede efter den 17-årige pige Emilie Meng, som nu har været savnet i otte døgn, har de opdaget et område, som endnu ikke er undersøgt, men som de meget gerne vil have kigget nærmere på.

- Vi kan ikke sige, hvor det er, men det er et område med vand, sump og træer, som vi meget gerne vil have politiet til at kigge nærmere på, siger Sofie Sønderup, der står bag Facebookgruppen 'Forsvundne Personer', der har flere end 29.000 følgere og den senste uge under Emilie-eftersøgningen er vokset med 20 procent.

LÆS OGSÅ: To 'unaturlige' genstande fundet under Emilie-eftersøgning

Sofie Sønderup fortæller, at informationerne omkring området, som er meget ufremkommeligt, er overdraget til politiet, som nu skal vurdere, om der skal kigges nærmere på det.

Hun ønsker ikke på grund af efterforskningen at oplyse, hvor området specifikt ligger, da der kan sidde folk derude med de forkerte intentioner:

- Man ved aldrig, hvem der lytter med, og det kan jo være, at der er en eller flere gerningsmænd, hvis der skulle være sket en forbrydelse, der kunne finde på at flytte ting fra området, fortæller hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Teori om forsvundne Emilie: Ulykke eller forbrydelse

LÆS OGSÅ: Familie sender hjerteskærende besked til Emilie

Gejsten er intakt, men håbet svinder

Indtil videre har den civile efterforskning haft Emilies sidste livstegn som hovedfokus. Altså det område hvor hun sidst blev set omkring stationen og den formodede vej, hun ville gå hjem.

- Der er to store hovedveje og en ikke-oplyst sti, hvor de største kræfter er blevet lagt. Men hold nu op, hvor er det stort. Hjemmefra set det hele fremkommligt og overskueligt ud , men når man kommer derned er området gigantisk, og der er små søer, sumpområder og krat over alt, lyder det fra Sofie Sønderup.

- Det er virkelig et større detektivarbejde, og lige nu håber vi på, at vi finder hende i live. Vi bliver ved med at lede og har stadig gejsten, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke begynder at tvivle en smule. Det kan være, at der er sket en forbrydelse, hvor nogen har samlet hende op, eller der kan være sket en ulykke. Som det ser ud lige nu, er alt i spil.

LÆS OGSÅ: Emilie-eftersøgning ændrer karakter fra i morgen

Dykkere har haft net ude

Sofie Sønderup fortæller, at der i weekenden endnu en gang har været frivillige dykkere i vandet. Denne gang uden for Korsør Havn, da dyk med professionelt sonarudstyr inde i havnen i sidste uge ikke viste noget mistænkeligt.

- Nu har de også trawlet og trukket net igennem et område udenfor, men endnu ikke fundet noget, fortæller hun.

Politiet oplyser mandag morgen, efter at have stemt dørklokker i Korsør søndag og efterforsket de spor, der har været af den unge pige, at det er løbet tør for spor i sagen. Det fortæller de til TV 2/News.

- Vi er desværre løbet tør for spor, så nu er vi tilbage til Korsør Station, hvor Emilie sidst blev set i live, siger efterforskningsleder Marianne Roed.

LÆS OGSÅ: Emilie meldes både død og fundet i live: Falske beskeder vækker harme

LÆS OGSÅ: Emilies familie kommer med positivt nyt i eftersøgningen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress