Af - 07/09-15 08:49; Opdateret: 05/11-15 15:09

Kvinder HPV-vaccineret uden bevis for en effektKvinder HPV-vaccineret uden bevis for en effekt

Selv om der ikke er noget bevis for, at den har nogen effekt for dem, har mindst 15.000 danske kvinder over 26 år alligevel fået en HPV-vaccination.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tusindvis af danske kvinder får HPV-vaccinen Gardasil i modstrid med producentens godkendelser og de amerikanske sundheds- og kræftmyndigheders anbefalinger.

For selv om producenten, Merck, flere gange har fået afslag fra den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, på at få Gardasil godkendt til kvinder op til 45 år mod livmoderhalskræft, så har flere end 15.000 danske kvinder mellem 26 og 95 år alligevel fået vaccinen.

LÆS OGSÅ: Heidi HPV-vaccineret som 32-årig: Jeg er ikke den mor, jeg var før

Det viser tal fra Statens Serum Instituts database, Medstat, hvoraf det fremgår, at der i alt indtil 2013 er givet 44.818 doser med Gardasil til kvinder over 26 år samt at disse vaccinationer udenfor licensen er i stærk stigning.

Ifølge overlæge fra Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, Jesper Mehlsen, som selv har forsket i Gardasil for producenten, er det ikke ulovligt at vaccinere kvinder over 26 år, men chancen for at de får gavn af vaccinen er ukendt.

- Det er den enkelte læges vurdering, der ligger til grund for det, når man bruger den uden for området. Men der er ikke noget, der viser, at den virker hos dem. Jeg synes der mangler ordentlig dokumentation, så jeg ville ikke selv gøre det, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Minister vil undersøge HPV-ventelister

LÆS OGSÅ: Syge piger nægtet adgang til HPV-centre

Metroxpress har kendskab til en række piger og kvinder over 26 år, der har fået anbefalet vaccinen, som de nu mistænker har gjort dem alvorligt syge, og det forarger talsmand for HPV-Update, Trine Larsen:

- Det er rystende og i strid med det informerede samtykke, at læger anbefaler disse behandlinger uden at oplyse, at det er udenfor godkendelsesområdet samt, at den beskyttende virkning enten er minimal eller i værste fald slet ikke eksisterer.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Praktiserende Lægers Organisation.

Heidi Juul Pedersen er en af de kvinder over 26, der blev overtalt af sin læge til at blive HPV-vaccineret, selv om hun var 32 år og mor til tre. I dag lider hun af den uhelbredelige diagnose POTS.

- Jeg er ikke den mor, jeg var, før jeg blev syg, og vi skadede mødre har ofte meget, meget svært ved at passe vores børn, som jo måske er de allerstørste ofre for den vaccine, som vi jo også opfattede som en mirakuløs mulighed.

VAR DU OVER 26 ÅR, DA DU FIK HPV-VACCINEN, OG HAR DU MISTANKE OM, AT VACCINEN HAR UDLØST BIVIRKNINGER, HØRER VI MEGET GERNE FRA DIG. KONTAKT VORES JOURNALISTER PÅ JTF@MX.DK ELLER MC@MX.DK

LÆS OGSÅ: Lange ventelister: Over 1.100 syge piger bestormer HPV-centre

LÆS OGSÅ: Praktiserende læger: Lad os vente med ny HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen: HPV-vaccine er sikker

LÆS OGSÅ: Læger: En ud af 500 piger bliver alvorligt syg af at få HPV-vaccinen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress