Af - 05/07-15 21:15; Opdateret: 06/07-15 10:47

Efter hottentot-ballade: Overvejer at droppe klagenEfter hottentot-ballade: Overvejer at droppe klagen

Djurs Sommerland nægter at bøje af for anklager om racistiske forlystelser af hensyn til flertallet. Useriøst, lyder det fra kritikerne.

Bildstrecke im Grossformat »

Djurs Sommerland afviser pure at skrotte Afrikaland-forlystelserne Hottentot Karussellen og Kannibal Gryderne efter kritik.

- Langt, langt de fleste mener, at vi skal beholde de nuværende navne. Konklusionen er, at vi ikke går ud og ændrer noget, har direktør Henrik B. Nielsen udtalt.

LÆS OGSÅ: Kannibaler og hottentotter i modvind: - Djurs Sommerland er racistiske

Det er demokratisk, vil nogen hævde, mens folkene bag kritikken ryster på hovedet.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Man skal ikke altid bare lytte til flertallet. Så risikerer man at træde på en minoritet, for de bliver jo aldrig til flertallet, siger Josef W. Nielsen, som er formand for African Empowerment Center Denmark.

De overvejer nu helt at droppe klagen over Djurs Sommerland.

- De har ikke rigtig været i dialog med os, og de tager os ikke alvorligt. De giver os bare det høflige “nej tak” til mere debat om det, siger han.

LÆS OGSÅ: Følelsesladet debat: Nu hånes Hottentot-kritikerne

De sociale medier har kogt over med vrede kommentarer, som forsvarer Djurs Sommerland. Og ifølge Josef W. Nielsen, der selv har afrikansk baggrund, forstår folk simpelthen ikke, at det er racistisk. Og de tager hottentot-kritikken personligt.

- Når man forbinder “Afrikaland” med dansk kultur, kan man godt blive ked af, at der er nogen, som kommer og siger, at det er racistisk. Og så tager folk det personligt, og føler sig truffet, siger han.

Organisationen er nu gået i tænkeboks og overvejer i stedet at lave en oplysningskampagne om racisme. De har alle fået mange grimme og personlige beskeder. Men faktisk har de fået mere støtte, end de havde troet.

- Jeg er positivt overrasket over, at de ville stikke hovedet frem i en så betændt debat, siger Josef W. Nielsen.

Over 8.000 læsere har i skrivende stund deltaget i metroxpress' afstemning om forlystelserne. Og her mener 72 procent da også, at "Kannibal Gryderne" og "Hottentot Karrusellen" bør pilles ned.

​​​


LÆS OGSÅ: Kendt radiovært til Djurs Sommerland: Luk jeres Afrikaland

LÆS OGSÅ: Djurs Sommerland beklager: - Ikke vores hensigt at støde nogen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress