19/08-15 09:29; Opdateret: 19/08-15 10:12

Lundbeck skærer 1000 stillinger i milliard-spareplanLundbeck skærer 1000 stillinger i milliard-spareplan

Ny topchef i Lundbeck varsler omfattende spareplan, der skal lette selskabets omkostninger med tre milliarder.

storybild

Arkiv - Formanden for medicinalselskabet H. Lundbeck, Flemming Lindeløv, træder øjeblikkeligt tilbage, skriver Ritzaus Bureau. Det har han fredag meddelt sin bestyrelse i selskabet. Det sker ifølge Lundbeck for at skabe ro om selskabet. De senere dage har Flemming Lindeløv i medierne været i åben debat med Lundbeck-direktør Claus Bræstrup om, hvornår sidstnævnte skulle forlade sin post. Den offentlige debat har vakt opsigt blandt eksperter i ledelse. /ritzau/ (Thomas Borberg/POLFOTO) (Billede: Borberg Thomas)

Medicinalkoncernen Lundbeck sætter gang i omfattende spareplan, der skal skære omkostninger med tre milliarder kroner med fuld effekt i 2017.

Som følge af spareplanen skal omkring 1000 stillinger nedlægges blandt andet gennem omstruktureringer på Lundbecks hovedkontor i Valby. Lundbeck har i øjeblikket omkring 6000 ansatte i 57 lande.

- Sammen med mit ledelsesteam er det min opfattelse, at Lundbeck med dette program kan drive en vedvarende værditilvækst for alle vore interessenter, siger selskabets nytiltrådte topchef, Kåre Schultz, i halvårsregnskabet, der blev præsenteret onsdag.

- Vi er bevidste om, at disse beslutninger vil påvirke mange af vore medarbejdere, og vi vil gøre en indsats for at støtte disse medarbejdere, når vi implementerer ændringerne, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Investorer elsker nyhed om ny topchef i Lundbeck

Besparelserne skal hentes ved at omstrukturere alle hovedkontorsfunktioner, skære ned på generelle og administrative funktioner i dattervirksomheder og udvide det nyligt etablerede servicecenter i Krakow i Polen, oplyser Lundbeck.

Heller ikke selskabets forskningsafdelinger går fri:

- Inden for forskning og udvikling er en række besparende initiativer blevet identificerede, deriblandt nedlukning af udvalgte projekter på et tidligt forskningsstadie, skriver Lundbeck i regnskabet.

Det var på forhånd ventet af flere analytikere, at den nye topchef, Kåre Schultz, var klar til at fremlægge en plan for, hvordan han kan skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter i selskabet, der blandt andet kæmper med udløbne patenter.

LÆS OGSÅ: Novos kronprins bliver ny topchef i Lundbeck

Udgifter til fratrædelsesordninger og omstruktureringer forventes at løbe op i 1,1 milliard kroner, og dertil kommer 0,6 milliarder kroner i nedskrivninger som følge "af ændrede ledelsesvurderinger af visse immaterielle rettigheder og faste aktiver".

Samlet må Lundbeck nedskrive for 1,7 milliarder kroner i tredje kvartal på disse poster. Dertil kommer en stor reklassificering af forsknings- og udviklingsudgifter.

- Som en del af omstruktureringsprogrammet indgår en reklassificering af 4,8 milliarder kroner til forsknings- og udviklingsudgifter i andet kvartal 2015.

- Reklassificeringen er en ændring i regnskabsmæssigt skøn baseret på ledelsens revurdering af visse tidligere aktiverede produktrettigheder, skriver Lundbeck.

LÆS OGSÅ: Snart vil man kvæle folk på dødsgangen i USA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress