Af David Andersen - 18/04-15 12:35

Olsen Dyhr til Thorning: Lad os rette op på dagpenge-brasOlsen Dyhr til Thorning: Lad os rette op på dagpenge-bras

SF-formand Pia Olsen Dyhr opfordrer igen statsministeren til at komme med svar på dagpengespørgsmålet.

storybild

Pia Olsen Dyhr vil have et opgør med dagpenge-ordningen. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

Folketingsvalget nærmer sig, og SF-formand Pia Olsen Dyhr opfordrer i sin tale lørdag ved SF's landsmøde i Falkonersalen i København statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at finde en løsning på dagpengespørgsmålet - helst inden valget.

Over 54.000 mennesker har mistet retten til dagpenge, lyder det fra Olsen Dyhr, og det er simpelthen alt for dårligt, mener hun.

- Så kære Helle - valget er ikke udskrevet. Vi kan nå det endnu. Skal vi ikke rette op på det bras af en dagpengereform, de borgerlige skabte?

LÆS OGSÅ: SF: Børspekulanter skal betale ældrecheck

- Vi taler om folk, der har søgt stillinger uopfordret, ringet rundt, er troppet op på arbejdspladser, har sendt ansøgning efter ansøgning eller været i virksomhedspraktik, siger Olsen Dyhr og tilføjer:

- Der bliver skabt flere job, men ikke nok og ikke hurtigt nok. Mange af dem, der har mistet dagpengene, er i slutningen af 50'erne. Folk, der har arbejdet i 20-30 år. Og som mistede deres arbejde, da krisen ramte.

- Deres største ønske er at få et arbejde. Jobbene er der bare ikke. At piske disse mennesker økonomisk er en skændsel mod vores ellers stærke danske arbejdsmarked. Så jeg synes, at statsministeren skylder danskerne et klart svar.

LÆS OGSÅ: Løkke regner med aftale om retsforbehold snart

Ordene fra Olsen Dyhr kommer dagen efter, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen åbnede op for at lempe på dagpengereglerne.

Fredag aften sagde Lars Løkke blandt andet følgende, da han var gæst i "Vi ses hos Clement" på DR2:

- Fordi vi har lavet den her dagpengereform, så er det jo ikke det samme som, at det er mejslet i granit, og det er os, der har opfundet det og derfor kan ingenting laves om.

LÆS OGSÅ: SF roser farveblandingen i ny børnefinanslov

Olsen Dyhr lægger i sin tale pres på et kommende regeringssamarbejde mellem Socialdemokraterne og De Radikale, hvis rød blok altså beholder magten.

- Når nu statsministeren ikke vil lave forbedringer her og nu, vil statsministeren så afvise et nyt regeringssamarbejde med De Radikale, hvis de ikke vil være med til at halvere genoptjeningskravet og forlænge dagpengeperioden?

- Det svar tripper vi stadig for at høre. Det skal simpelthen på bordet, inden vælgerne sætter deres kryds. Alt andet er uholdbart, siger Olsen Dyhr med adresse til Thorning.

Valget skal være afholdt senest 14. september.

LÆS OGSÅ: SF: Penge går til flere pædagoger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress