Af - 11/05-16 17:49

Jyske Jakob finder uvurderlig guldskat nær sit hjemJyske Jakob finder uvurderlig guldskat nær sit hjem

- Det er uvurderligt, det er simpelthen så sjældent et smykke, at det kan du ikke sætte pris på, lyder det fra arkæolog.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig videre og se vikingefundet.

På Skive Museum skriver man i disse dage verdenshistorie, efter amatørarkæologen Jakob Vestergaard påskesøndag fandt et helt enestående guldspænde tilbage fra Vikingetiden (år 800-1050).

- Jeg gravede det op og stod med det i hånd, og så havde jeg en lille blød børste med, som jeg gjorde det rent med, og så kunne jeg se, at det var guld – det var jeg ikke det mindste i tvivl om, fortæller den 75-årige pensionist, der bor i Roslev lidt uden for Skive til metroxpress.

Se alle billederne af det enestående vikingefund i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Professor: Vikingefund kan åbne nyt forskningskapitel

Det var på en mark nær Grønningen udenfor Roslev, at Jakob Vestergaard fandt guldklumpen på 70,7 gram med sin metaldetektor, som han af og til går rundt med 'for hyggens skyld'.

- Det er fantastisk, det er jo det alle drømmer om at finde, jeg har gået tre år, hvor jeg har fundet lidt småting, men det her er absolut højdepunktet, siger Jakob Vestergaard.

Jeg forventer aldrig at finde noget lignende mere, men chancen er der jo. Det er jo så usædvanligt heldigt det her.

Siger Jakob Vestergaard.

Efter forsigtigt at have gravet vikingeguldet op, tog Jakob Vestergaard det til Skive Museum, som blev noget overvældet over fundet.

LÆS OGSÅ: To mænd finder Danmarks største flintøkse ved tørlagt sø

- Med det samme han kom ind, kunne vi godt se, at det her er noget enestående. Det er uvurderlig, det er simpelthen så sjældent et smykke, at det kan du ikke sætte pris på, fortæller en meget begejstret Malene Nymann, der er arkæolog ved Skive Museum.

Ifølge Malene Nymann er der tale om et Hornelund spænde, som man regner med har siddet i en kvindedragt fra vikingetiden. Og da vikingetiden er under sølvalderen, så er guld fra den tid uhyre sjældent, og derfor mener man, at guldspændet har været brugt i royale cirkler.

Udover det usædvanlige guldspænde fandt man også tre guldklumper og spor af tekstiler fra vikingetiden. Foto: Konservator Anne Søbjørn.

- Der er kun fundet to lignende spænder i Varde i Danmark, og så er der et i Tyskland og muligvis et i Norge, men det virkelig det af det slags, der findes i verden, siger Malene Nymann.

Udover guldspændet har man fundet tre guldperler, som lå inde i spændet samt guldafskalninger, sølv- og brochefnuller og tekstilfragmenter.

LÆS OGSÅ: Sensationelt fund i Nordamerika kan være viking-boplads

Malene Nymann roser Jakob Vestergaard for at have været så forsigtig og nænsom med fundet og fortæller at den 75-årige pensionist kan se frem til at få en god findeløn.

- Vores amatørarkæologer er nogle superdrenge, de har kunne undgå at kradse i det selvom, at det har kriblet i fingrene.

- Der er ingen tvivl om, at det er danefæ, og derfor giver Nationalmuseet en dusør til finderen, så de skal vurdere, hvor meget Jakob skal have - og det skal nok blive en pæn sjat til ham, siger Malene Nymann.

LÆS OGSÅ: Radar afslører måske Nefertitis mumie bag ung konges grav

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress