Af David Andersen - 08/01-16 15:38

Dansk Røde Kors om teltlejre: Det giver ingen meningDansk Røde Kors om teltlejre: Det giver ingen mening

Vi har mange ledige pladser, lyder det fra Røde Kors, der beskylder regeringen for symbolpolitik.

storybild

(Billede: Polfoto)

Røde Kors undrer sig højlydt over, at regeringen har valgt at indkvartere asylansøgere i teltlejre. Der er masser af ledige pladser på asylcentre, der allerede er betalt, siger generalsekretær Anders Ladekarl.

- Vi har ledige pladser, alligevel vælger man at placere folk i teltlejre i snestorm. Det giver ingen mening, medmindre man vil udsende nogle signaler og endnu et symbol for at skræmme folk væk fra Danmark, siger han.

LÆS OGSÅ: Støjberg er parat til at oprette flere teltlejre

De første asylansøgere flyttede fredag ind i en ny teltlejr i Næstved, som har plads til 400 personer, meddeler Udlændingestyrelsen. Den første teltlejr blev oprettet i slutningen af november i Thisted, og i næste uge tages yderligere to teltlejre i brug i Haderslev og Herning.

Men ifølge Anders Ladekarl har Røde Kors i hvert fald 200 ledige pladser under almindeligt tag - pladser der vel at mærke er betalt for allerede. Dertil kommer, at nogle kommuner også melder om ledig kapacitet.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, forklarer til TV2, at det skyldes, at regeringen gerne vil være sikker på at have plads nok under tag til børnefamilier, hvis der pludselig skulle komme mange af dem til landet.

LÆS OGSÅ: Ministerium: Her skal de nye flygtningelejre ligge

Men det argument giver Anders Ladekarl ikke meget for.

- Hvis der kommer børnefamilier, er jeg sikker på, at vi finder plads til dem, siger Anders Ladekarl.

- Vi kan sagtens håndtere den udfordring, der er, i det eksisterende system. Vi behøver ikke have adskillige hundrede pladser til rådighed, hvis der skulle komme en enkelt børnefamilie.

Regeringen regner med, at der kommer 25.000 asylansøgere til Danmark i år. Hvis det bliver til virkelighed, kan der blive brug for teltlejre, medgiver Anders Ladekarl.

- Det antal, der er kommet hen over nytår og julen, kan vi snildt håndtere. Derfor er det helt unødvendigt at begynde at oprette teltlejre.

LÆS OGSÅ: Røde Kors-boss om telte til flygtninge: Er vi et uland?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress