Af - 01/06-15 10:37

Aarhus-moske: Hold jer væk fra stemmebokseneAarhus-moske: Hold jer væk fra stemmeboksene

Et bestyrelsesmedlem fra den omstridte moske på Grimhøjvej i Aarhus, opfordrer til, at man bliver væk fra stemmeboksene.

storybild

Arkivifoto fra en fredagsbøn i den omstridte moske. Personer på billedet har intet med de aktuelle udtalelser at gøre. (Billede: Norde Ernst van)

- Brødre og søstre her er en opfordring til jer alle. Som i godt ved er der udnævnt valg den 18/06-2015 så derfor husk at holde jer væk fra stemmeboksen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Sådan lyder det i en facebook-opdatering fra bestyrelsesmedlem Youssef Loubani.

Udtalelserne vækker forargelse i det politiske landsskab.

LÆS OGSÅ: Aarhusiansk imam skal betale bøde for jøde-udtalelser

- Jeg er dybt rystet. Det her strider mod alle de demokratiske værdier, der udgør hjørnestenen i vort samfund, lyder det for eksempel fra Venstres Gert Bjerregaard på Facebook.

I dagens metroxpress opfordrer De Konservatives Naser Khader direkte til at man lukker hele eller dele af den omstridte moske.

- Aktiviteterne skal lukkes. Altså både det der foregår mellem bønnerne, og hadprædikanter der opfordrer til det ene og andet. Moskeen fungerer nærmest som ambassade for Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: BBC: Terrormistænkt går frit rundt i Aarhus

Moskeens formand oplyser til TV2 Østjylland, at det ikke er moskeens holdning at man skal boykotte valget, men Naser Khader mener, at de taler i to tunger.

- De er smarte. Den ene siger noget til menigheden, mens den anden siger det ikke var det de mente. Det er det sædvanlige. De taler i to tunger. En tunge taler til menigheden og en til offentligheden. De kører rundt i manegen med den danske offentlighed.

- For når han kan sige det her i offentligheden. Hvad kan han ellers fortælle dem bag dørene?

Det er da heller ikke første gang, at moske-ledelsen har taget afstand fra det danske demokrati.

I en DR-dokumentar for nylig hyldede moskeens formand Islamisk Stat, mens Youssef Loubani, der præsenterede sig som moske-talsmand, tog aktivt afstand fra det danske demokrati.

- Jeg kan sagtens være integreret, selvom jeg ikke går ind for demokrati. Det er mit valg. Man kan sagtens leve her som muslim, uden at man ligefrem skal begynde og stemme om ting, som man ved ikke gavner muslimerne i Danmark, sagde han dengang.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress